To teams til Den Blå Planet
3XN eller schmidt hammer lassen tegner det nye Danmarks Akvarium
To projektteam er udvalgt som foreløbige vindere af konkurrencen om byggeriet af det nye Danmarks Akvarium ved Kastrup Strandpark på Amager. Den nye bygning, som har fået navnet Den Blå Planet, og skal rumme Nordeuropas største og mest moderne akvarium.
Bag projektet på 9.000 m2 og et samlet budget på 630 mio.kr. står bl.a. Realdania, Knud Højgaards Fond og Tårnby Kommune.
De to udvalgte projektkonsortier er: 3XN sammen med Moe & Brødsgaard samt schmidt hammer lassen med Alectia, GTL Landsschafts-architekten og Advanced Aquarium Technologies
- De to forslag, som vi har udtaget, rummer hver især potentiale til, at det nye Danmarks Akvarium kan blive et omdrejningspunkt for usædvanlige oplevelser og naturvidenskabelig indsigt, fortæller Bent Frank, formand fro Bygningsfonden Den Blå Planet, der har ansvaret for at gennemføre projektet.
- Vores ambition er, at Den Blå Planet skal stå som et kulturelt og folkeligt fyrtårn for Tårnby, hovedstadsregionen og Danmark for besøgende, der kommer fra luften, til søs eller over Øresundsbroen. Nu vil vi indlede forhandlinger med de to konsortier om detaljerne i deres forslag, og mit håb er, at vi inden udgangen af juni kan udpege den endelige vinder, udtaler Bent Frank.
- nn