Velbesøgt svensk byggemesse
Flere danske virksomheder og mere end 50.000 besøgende på Nordbygg 2008
54.210. Så mange besøgte i årets store svenske byggemesse, Nordbygg 2008, der afholdtes 1. til 4. april i Stckholms messecenter. I alt 800 udstillere deltog på messen fordelt på tre haller, der udover rene byggematerialer også viste tekniske installationer med en stor afdeling for vvs-udstyr.
- Jeg er meget tilfreds med besøgstallene, og de tilbagemeldinger vi har fået fra udstillerne tyder på at det også var den rette type besøgende, der kom; og at det resulterede i gode forretningsmøder på standene, siger messedirektør Peter Söderberg.
På Nordbygg deltog også flere danske byggevareleverandøre. Blandt andet på en stor fællesstand i samarbejde med Danmarks Eksportråd og den danske ambassade i Stockholm.
Desuden udstillede som noget nyt også tre danske arkitektvirksomheder på messen. Det var Arkitema, C.F. Møller og Svendborg Architects.
Næste gang afholdes Nordbygg i 2010 i dagene 23. til 26. marts og cirka halvdelen af af udstillerne har allerede forudbestilt en stand på messen. I 2010 vil det dog være bedre plads idet den ene af de i alt tre haller vil være udbygget med 7000 kvm.
- nn