2500 procent højere stigning i affaldsgebyr end lovet

Af aftalen om affaldssortering fremgik det, at en husstand kunne forvente en øget udgift på 55 kroner om året. På Bornholm er det beløb 2.500 procent højere

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Enten har befolkningen været offer for et kæmpe politisk bedrag, eller også har regnemaskinerne i Miljøministeriet været ramt af et kollektivt nedbrud. Det har nemlig vist sig, at det beløb på 55 kroner i stigende affaldsgebyr ÅRLIGT mange steder i landet er langt over 1000 procent.

På Bornholm ser det ifølge Peter Juel-Jensen fra Venstre ud til, at en bornholmsk husstand skal forvente en stigning på 1.381 kroner – 2500 procent mere, end det fremgik i aftalen om affaldssortering.

Miljøministeren tager let på tallene
Peter Juel-Jensen har derfor spurgt miljøminister Lea Wermelin, der selv kommer fra Bornholm, hvordan hun vil forklare den voldsomme prisstigning:

- Kan ministeren forstå, at man på Bornholm føler sig fejl informeret og snydt? Især pensionister på Bornholm forudser, at det kan være svært at få pengene til at slå til, med så stor en stigning og tror ministeren, det gavner eller skader den grønne omstilling, når ’systemet’ og ministeren tager så let på tallene, siger Peter Juel-Jensen.

Svarer til 280.000 dieselbiler
Miljøministerens henviser i sit svar til, at et bredt flertal i Folketinget1 er enigt i, at der skal ske store forandringer i affaldssektoren:

- Konkret svarer den samlede klimaaftale for affaldssektoren til at fjerne 280.000 benzin- og dieselbiler fra vejene. Målet er at affald, der kan genanvendes, ikke længere skal gå op i røg. Hvis affaldet skal kunne genanvendes, skal der sorteres ens. En strømlinet affaldssortering er derfor ved at blive udrullet i alle landets kommuner. Som politikere og aftalekreds står vi på et fagligt grundlag, når vi diskuterer, hvad denne strømlinede indsamling vil koste., lyder det fra Lea Wermelin.

Baseret på COWI analyse
Hun noterer, at beregningen om de 55 kroner i stigning er baseret på bagvedliggende tal og forudsætninger udarbejdet af COWI i 2019 for det daværende Miljø- og Fødevareministerium:

- Det er en opgørelse af den forventede gennemsnitlige stigning i affaldsgebyret i 2030, der alene skyldes de nye krav om strømlinet affaldsindsamling - eksklusiv indsamlingen af mad- og tekstilaffald. Størrelsen og de løbende ændringer af affaldsgebyret påvirkes af mange forskellige elementer. Gebyrstigningen for den enkelte husstand vil variere fra kommune til kommune. Det afhænger blandt andet af, hvor mange typer affald – fraktioner - kommunerne allerede havde henteordninger for, før aftalens indgåelse, oplyser ministeren.

Fra fire til 10 fraktioner
Bornholms Affaldssortering (Bofa) er ifølge Lea Wermelin i gang med at ændre affaldsindsamlingen, fra fire henteordninger (restaffald, papir, pap og batterier/elektronik) til ti henteordninger (restaffald, papir, pap, farligt affald inkl. batterier og elektronik, plast, metal, glas, mad, tekstil samt mad- og drikkekartoner):

- Det er dog den enkelte kommune, der fastsætter affaldsgebyret til dækning af kommunens omkostninger til deres affaldsordninger ud fra blandt andet efterlevelse af statslige krav og lokale prioriteter, lyder det videre.

Analyse, men intet svar
Hun mener selv, at hun er ’meget optaget’ af at gøre affaldsindsamling så billig og effektiv som mulig:

- Så det ikke bliver unødigt dyrt og besværligt at nå vores grønne mål. Det er absolut ikke noget, jeg tager let på, og jeg er meget opmærksom på, at vi skal sikre en socialt retfærdig grøn omstilling. I Klimaplanen blev vi enige om, at der skal ske omkostningsreduktioner, der som minimum udligner den samlede stigning i affaldsgebyret som følge af den strømlinede affaldsindsamling. Det blev derfor aftalt, at der skulle laves en analyse af, hvordan dette kan sikres. Analysen blev offentliggjort i juni 2021, og der skal nu tages stilling til den konkrete opfølgning herpå. Affaldsgebyret forventes desuden at falde, når der indføres udvidet producentansvar for emballage i 2025, slutter ministeren.