Bravida i grønt udspring: køber 500 elektriske varebiler

Bravida i grønt udspring: køber 500 elektriske varebiler

Bravida har foretaget en rekordordre på 500 elektriske varebiler. Bilerne er af modellerne Ford e-Transit Custom og Ford e-Transit Courier og bliver en del af teknikentreprenørens bilflåde i løbet af 2026

I dag består Bravidas flåde af cirka 2.000 køretøjer, som dækker både gul- og hvidpladebiler. Samlet set kører godt 30 procent af Bravidas biler i dag på el.

Med den nye bestilling vil Bravidas flåde bestå af 60 procent elektriske køretøjer med udgangen af 2026. Tidligere i år annoncerede Bravida også en stor ordre på 300 elektriske varebiler hos Ford.

-Jeg er begejstret for den rekordordre på nye elvarebiler, som vi netop har annonceret. Med den nye ordre sætter vi en tyk streg under vores ambition om at accelerere omstillingen til elektriske biler i vores flåde.

Med dagens ordre har vi i år lagt en bestilling på og startet implementeringen af 800 nye elektriske varebiler. Jeg forventer, at vi fortsætter transitionen til elbiler i høj fart fremadrettet, siger Christian Alsø, administrerende direktør i Bravida Danmark og fortsætter:

-Vores forretning er i høj grad bygget på mobilitet, hvorfor jeg glæder mig over, at endnu flere af vores teknikere fremadrettet vil køre rundt i splinternye elvarebiler fra Ford. Vi er glade for det eksisterende samarbejde med Ford og ser frem til udvidelsen af dette. De nye biler scorer højest på alle vores vigtigste parametre og leveres med topudstyret sikkerhedspakke, hvilket har været helt afgørende for os, slutter Christian Alsø.

Annonceringen af de 500 nye elvarebiler skete torsdag formiddag på Fleet Network Expo i Lokomotivværkstedet i København, hvor virksomheder og kommunale og regionale beslutningstagere var samlet for at udveksle erfaringer og dele viden om den nyeste teknologi inden for elbiler.

-Vi er utroligt stolte af vores partnerskab med Bravida, som markerer en betydelig acceleration af elektrificeringen af varebiler i Danmark.

Ordren på 500 elektriske Ford Transit varebiler understreger ikke kun Bravidas engagement i elektrificering, men viser også, at Ford Transit Custom og Transit Courier er et stærkt valg for virksomheder, der ønsker at kombinere robusthed, effektivitet og fokus på en mere ansvarlig drift.

Vi har været leverandør til Bravida i flere år og er stolte af at være partnere i denne aftale og ser frem til at bidrage til en innovativ og elektrisk flåde, udtaler Frank Skjærbæk, administrerende direktør for Ford hos NCG Motor Company.

Bravida har fået leveret de 300 elektriske varebiler, virksomheden bestilte tilbage i foråret. Bravida forventer, at splittet på de 500 nye biler bliver 350 Ford e-Transit Custom og 150 Ford e-Transit Courier, som leveres i løbet af 2026.

Bravida har forretning i hele Danmark, hvorfor de nye biler vil blive tilknyttet teknikentreprenørens lokationer landet over.

-kis

6/11 2025
  • 305.000 kroner i bøde til vognmand

    305.000 kroner i bøde til vognmand

    biler-til-byggebranchen ›Politirapporten
  • Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    biler-til-byggebranchen ›Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til