Glem benzinen – Fords nye Courier er kun en gevinst på diesel Ford Courier ventes på det danske marked i god tid inden nytår.

Glem benzinen – Fords nye Courier er kun en gevinst på diesel

Større varerum, mere fleksibilitet og en opgraderet kabine. Der er nok at glæde sig over ved den kommende Ford Transit Courier. Men benzinudgaven kunne de godt have sparet sig

Af Jørli Petersen

Som vanligt har Ford mere travlt med at fortælle, hvilke el-biler der kommer i en fjern fremtid, end de har med at få bilerne sendt på markedet. Den nye Courier ventes til landet sidst på året. Skal vi gætte på, hvornår det bliver, byder vi på sent på efteråret. Så kan de virksomheder, der har brug for lidt afskrivning, nå at få klaret alt det praktiske.

De udgaver af ny Courier, der kommer i 2023, er klassiske varebiler. Det er benzin og diesel, og selvfølgelig er det dieseludgaven, der er mest interessant. Med nyheden følger den kendte, men relativt nye 1,5 liters diesel, der kommer i en udgave med 100 HK.

Benzinudgaverne kan hurtigt henvises til glemmebogen, da de to versioner begge er udstyret med Ford 1-liters 3-benede motor, der kommer i versioner med henholdsvis 100 eller 125 HK.

Den store benziner fås med automatgear, men når vi er så hurtige til at afskrive Courier med benzinmotor, er det, fordi forventningerne er yderst begrænsede. En godt lastet varebil i modvind op ad bakke og med en lille 3-benet motor er alt andet end lykke.

Mere plads for pengene
Der er dog også gode nyheder i den nye Courier-serie. Ny Courier har et bedre og mærkbart større varerum, så flere har mulighed for at gå en størrelse ned i varebil.

Den øgede fleksibilitet skyldes en lem mellem varerum og kabine. Ikke noget opsigtvækkende nyt, men det er nyt for Courier, og det viser også, hvor længe den nuværende model har været på markedet, så alt med varerum og bedre udnyttelse er godt nyt.

Den næste gode nyhed ser ud til at være bilens kabine. Vi har aldrig været særligt begejstret for den nuværende model, og det skyldes især bilens kabine, hvor vi aldrig fandt os til rette. Det var som at befinde sig i en slags brønd, mens man kigger ud af et udvidet skydeskår. Og det kan undre, for netop Ford har en lang tradition for at lave rigtigt gode kabiner – se blot de større udgaver af Transit. Og jo, den nye Courier kommer også til at have et Transit i navnet.

Ny Courier blev præsenteret i Birmingham i april, og her havde Ford travlt med at fortælle alt om rækkevidde, ladehastigheder og alt andet rimeligt uinteressant, for når en bil ligger to år ud i fremtiden, kan denne type information vise sig at være overhalet mange gange af udviklingen. Derfor nøjes vi med at glæde os over en ny Transit Courier med bedre kabine og meget bedre varerum tilsat en ganske udmærket 1,5 liters diesel.

12/5 2023
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    biler-til-byggebranchen ›De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juni blev der indregistreret 1.246 elvarebiler. D et er ny rekord
  • En lillebitte ellert

    En lillebitte ellert

    biler-til-byggebranchen ›Kias nyeste PV5 Cargo er ikke ret stor. Den er derfor oplagt til bykørsel, og så er den betalbar
  • Kom bare an ved det grønne lys

    Kom bare an ved det grønne lys

    biler-til-byggebranchen ›ID.Buzz som varevogn vinder hverdagens mange små opgør på vejene og kan klassificeres som en luksusbil. Den er ikke til transport af varer, men er til gengæld en bil til service, tilsyn og meget let arbejde
  • Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    byggeri ›Ifølge Hans Kristian Skib by fra DanmarksDemokraterne er en række vejunderføringer og broer for lave til, at lastbiler med en ny totalhøjde på 4,20 meter kan komme under
  • Regeringen vil prioritere strøm til el-lastbiler

    Regeringen vil prioritere strøm til el-lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Men er det rimeligt, at transportbranchen pålægges kilometerafgifter med henblik på at fremme investeringer i el-lastbiler, når Energinet ikke kan stille den nødvendige elinfrastruktur til rådighed
  • Lastbil ramte vejarbejder

    Lastbil ramte vejarbejder

    biler-til-byggebranchen ›
  • Den nye Isuzu stikker af - på prisen

    Den nye Isuzu stikker af - på prisen

    biler-til-byggebranchen ›Toyota og Ford kan ikke følge med den nye Isuzu D-Max på prisen. Samtidig får den en 2,2 liters dieselmotor og en 8-trins automatgearkasse