Aktuelle nyheder - Brændeovne

Ny version af den klassiske svenske kakkelovn Kontrolleret forbrænding sikrer, at den høje, slanke brændeovn brænder røggasserne af inde i ovnen i stedet for at sende dem ud i stuen.

Ny version af den klassiske svenske kakkelovn

Lagringsovnen Lotus Maestro har den nyeste Clean Burn teknologi og lagrer varmen i op til 14 timer

Del artiklen på
Nu lancerer dne fynske virksomhed Lotus en ny topmoderne lagringsovn, inspireret af de klassiske kakkelovne fra Sverige. Sammen med det høje, slanke design byder Lotus Maestro på nye, avancerede teknologier. De sikrer ovnen en helt ren, miljøvenlig forbrænding samtidig med, at varmen lagres og frigives behageligt til rummet i op mod 14 timer efter optænding.

- Det er en ovn, som ikke er til en diskret plads i et hjørne, men beregnet på at blive vist frem. Smuk med en håndværksmæssig kvalitet og finish, der passer til skandinavisk møbeldesign, fortæller Lars Knudsen fra Lotus, der i 2014 kan fejre sit 35 års jubilæum, og i dag eksporterer til lande over det meste af Europa.

Selv om Lotus Maestro næppe bliver valgt som primær varmekilde, har den kapacitet til at opvarme 120 m2. Og det sker med en behagelig afgivelse af varmen, som gradvist lagres i ovnens sten i kraft af en speciel isolering af brændkammeret.

Renere forbrænding
En anden fordel er den kontrollerede forbrænding, der opnås med Clean Burn teknologien:

- Lotus Maestro sikrer en renere forbrænding af træet og en højere udnyttelse af det. Teknologien sikrer fuld kontrol, så røggasserne brændes af i ovnen i stedet for at blive udledt. Det er positivt for miljøet og får stadig større betydning, når man skal vælge brændeovn, understreger Lars Knudsen.

- En vigtig detalje er ’rudeskylslæben’, der sidder lige bag lågen og presser varm luft ned ad glasset, så det brændes rent. Den er også med til styre, hvordan luften kommer ind i brændkammeret og optimerer forbrændingen.

Lotus Maestro fås i 4 varianter: Hvid, sort kakkel, fedtsten og Indian Night. Støbejernslågen fås i sort og grå samt med Magic glaslåge.

-los

Læs mere om Brændeovne

19/2 2014