Aktuelle nyheder - Byggeri

100 boliger skyder op i ny bæredygtig bydelDe i alt 100 bæredygtige lejeboliger i Thors Have i Odenses skal kunne bebos til en fornuftig pris, lyder det fra Fyns Almennyttige Boligselskab.

100 boliger skyder op i ny bæredygtig bydel

Fyns Almennyttige Boligselskab har sammen med Jensen Gruppen taget første skridt på vejen mod et stort milliardprojekt i Odense Kommune, der skal byudvikle det tidligere kaserneområde Thors Have

Del artiklen på

Bæredygtighed - Byudvikling

Der er store ambitioner for det tidligere kaserneområde omkring Rismarksvej i Odense, hvor Jensen Gruppen og Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) netop har indgået kontrakt om at opføre 100 nye almene boliger, der består af 76 familieboliger og 24 seniorboliger samt et tilhørende fælleshus for hele boligafdelingen.

Netop nu er nedrivningsarbejdet af de gamle kasernebygninger i gang, hvilket skal gøre plads til den nye bæredygtige bydel. I løbet af 2021 tager FAB det første spadestik til den kommende boligafdeling, hvor der indarbejdes bæredygtighedstiltag inden for både sociale, økonomiske og miljømæssige fokusområder.

- Thors Have opnår en DGNB-guld-certificering, hvilket betyder, at vi har truffet bæredygtige beslutninger, der både kommer miljøet og beboerne til gode. Med de nye familie- og seniorboliger skaber vi rammen om et godt boligliv, hvor fællesskaber på tværs af alder får mulighed for at vokse, siger Jacob Michaelsen, direktør i FAB.

Fra militærdepot til fredfyldt boligområde
I alt består det gamle kaserneområde af ni byggefelter på omkring 71.000 kvadratmeter grund, hvoraf 43.000 kvadratmeter af dem skal være bebyggelse. I de kommende år skal der bygges for omkring 1,5 milliarder kroner i Thors Have bestående af almene boliger, private udlejningsboliger, rækkehuse og ejerboliger.

Det er Jensen Gruppen, der står bag udviklingsselskabet Thors Have, der i samarbejde med Odense Kommune har lagt strategien for udstykning og omdannelse af byggefelterne, der skal være med til at styrke kommunens grønne identitet.

Derfor bliver der lagt vægt på at skabe nytænkende, energirigtige boliger samt velkomponerede udearealer, der kan medvirke og inspirere til en sund livsstil. Henover de næste mange år bliver området videreudviklet med stisystemer, nyttehaver og parkeringsmuligheder, der øger attraktiviteten, mens den kommende letbane øger tilgængeligheden, når den åbner med et stop 200 meter fra Thors Have.

- Det er en milepæl for hele byudviklingen i Thors Have, at vi nu har indgået en aftale om de første boliger, der skal danner rammen om det gode liv på tværs af alder og sociale grupper. Vores ambition er at skabe en bæredygtig bydel i bred forstand, der lever op til Odense Kommunes bystrategi. Thors Have bliver ikke blot hjemsted for kvalitetsboliger, men vi udvikler også hele nærområdet og skaber et nyt byområde, siger CEO i Jensen Gruppen, Karsten Hjarsø.

Nedrivningsarbejdet på grunden, der varetages af J. Jensen Nedrivning, løber de kommende måneder. I alt skal ca. 10.000 m2 bygninger nedrives. De første boliger forventes at stå klar i slutningen af 2022, og områdets færdige resultat kan forventeligt ses i år 2026.

-los


Læs mere om Byggeri

13/10 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.