126 år gammelt Vandværk bliver fleksibelt forsamlingshusFoto: Vandvaerket.dk / Sangberg.

126 år gammelt Vandværk bliver fleksibelt forsamlingshus

Vandværket i Københavns Nordvest-kvarter bliver forvandlet til et moderne forsamlingshus med mødelokaler, kontorfælleskab, fællesspisning og cafe

Arkitektur - kultur - samfund

Fællesskabet er i fokus i Vandværket, der aktuelt undergår en omfattende transformation. Visionen for Vandværket er at udvikle et sted, der samler lokalbefolkningen og danner rammen for en lang række sociale, kulturelle og erhvervsmæssige aktiviteter. Vandværket skal være et uformelt samlingspunkt for bydelens borgere, besøgende og forretningsdrivende.

Det er ejendomsudvikleren Sifora, der har købt Vandværket for at skabe et kombineret kulturhus, konferencested med cafe og kontorhotel.

- Vores vision er at samle lokalbefolkningen og knytte sociale bånd, så vi sammen kan skabe nyt liv i vores fælles byrum. Håbet er at skabe et helt nyt sted i København, hvor både forretningsfolk, studerende og børnefamilier føler sig velkomne. Vandværket kommer til at huse moderne kontorfaciliteter, konference- og mødelokaler og en cafe. Derudover forvandler vi det store lokale til et moderne forsamlingshus, hvor vi forestiller os forskellige daglige aktiviteter såsom yogahold om morgenen og fællesspisning om aftenen, siger Rasmus Storgaard, der er ejer og direktør i Sifora.

Karakter og autenticitet foræret
Skala Arkitekter er ansvarlige for de indledende skitser og har sikret projektet de nødvendige kommunale tilladelser. Nu har Sangberg overtaget bygherrerådgivningen og er ansvarlige for at føre projektet endeligt i mål.

Marie-Louise Rooijackers Mejlholm er associeret partner hos Sangberg og projektleder på transformationen af Vandværket:

- Man får så meget karakter og autenticitet forærende med en bygning som Vandværket på Rabarbervej, og når man transformerer denne type bygninger, handler det først og fremmest om at udnytte bygningens iboende potentialer. Særligt er det store rum en gave til det lokale miljø, hvor de fleste bor og har deres daglige gang i mindre huse med mindre rum, fortæller hun og tilføjer:

- Derudover er det også meget mere bæredygtigt at transformere og genanvende så meget af det eksisterende som overhovedet muligt, så vi sikrer, at Vandværket er et projekt, der slår positivt ud på den sociale såvel som den miljømæssige bundlinje.

For at fremtidssikre Vandværket er fleksibilitet et nøgleord for projektet, så man bevarer muligheden for, at Vandværket også i fremtiden kan rumme mange forskellige aktiviteter. Derfor er den overordnede tilgang at udvikle så mange store, rene rum som overhovedet muligt og supplere dem med midlertidige indretningsmøbler. På denne måde får de kommende brugere også mulighed for at indtage bygningen og påvirke, hvad der skal ske i Vandværket.

Vandværket forventes at åbne d. 1. december 2019

-kj

10/9 2019
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR