Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

190 blandede boliger i Gellerup

190 blandede boliger i Gellerup

Gellerup er i disse år ved at blive forvandlet til en attraktiv bydel, og PKA investerer nu 350 mio. kr. i byudviklingen

Del artiklen på

Som den første institutionelle investor går PKA ind i Gellerup og investerer 350 mio. kr. i at bygge ca. 190 blandede boliger. Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening er i gang med at udvikle Gellerup til en ny bydel, så den bliver mere socialt sammenhængende.

Der er allerede investeret i ny infrastruktur, modernisering af boliger og en ny bypark, og over de næste år opføres der flere blandede boligtyper, nye offentlige institutioner, kulturtilbud samt skabes arbejdspladser. Samtidig forventes bydelens indbyggertal at stige over de næste ti år fra 6000 til op imod 14.000.

- Vi ser store muligheder i visionerne for Gellerup, der allerede er i gang med at blive en dynamisk bydel. Det er en robust investering, der både giver vores medlemmer et godt afkast, og vi er med til at understøtte udviklingen af området til en levende bydel med en større mangfoldighed af beboere og boligtyper af god kvalitet. Området har en attraktiv beliggenhed tæt på Aarhus centrum, og vi tror på, at flere investorer også får øjnene op for perspektiverne for Gellerup, siger investeringsdirektør i PKA, Michael Nellemann Pedersen.

Entreprenørfirmaet JCN Bolig har sammen med PKA udviklet det samlede projekt, hvor JCN Bolig skal modernisere en boligblok med 115 boliger for ca. 105 mio. kr. Den nederste etage ombygges sammen med parterre etagen til moderne byhuse, mens de resterende etager totalrenoveres til lyse lejligheder med nye vinduer og karnapper i gavlen af boligblokken. Rådgivere på projektet tæller også Transform og Vandkunsten som arkitekter og Moe Rådgivende Ingeniører.

Attraktiv bydel
Brabrand Boligforening glæder sig over investeringen fra PKA.

- Det er glædeligt, at en af landets største pensionskasser køber ind på den stærke vision om, at gøre Gellerup til en attraktiv bydel med spændende boliger i forskellige kvarterer, hvor familierne kan leve et godt liv i en variation af boligtyper. De ca. 190 nye familieboliger ligger i hjertet af området med direkte adgang til den store bypark, som står færdig i 2018 og den kommende Sport og Kulturcampus. Det er vigtigt, at investorer tror på visionen for bydelens udvikling - og det gør PKA, der med investeringen bekræfter, at udviklingen mod en attraktiv bydel er på rette vej. Investeringen er også med til at udvikle bydelen med forskellige kvarterer med hver deres særegenhed, siger adm. direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen.

Gellerup vokser med Aarhus
Befolkningstallet i Aarhus forventes at stige fra 340.000 i dag til 450.000 i 2050, og udviklingen i Gellerup er ifølge borgmester Jacob Bundsgaard en vigtig prioritering for Aarhus i de kommende år:

- Gellerup er en vigtig del af Aarhus, og derfor er udviklingen af bydelen afgørende for hele byen. Skal vi lykkes med udviklingen af Gellerup, er det afgørende, at både private og offentlige spillere tager et ansvar og byder ind. Derfor betyder det meget for os som by, at en stor privat investor ser potentialet i bydelsudviklingen i Gellerup og byder ind med et projekt, der vil give borgerne i Aarhus endnu flere boliger at vælge imellem, siger Jacob Bundsgaard.  

-kj

Læs mere om Byggeri

19/1 2018
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBetonBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLamellerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPavillonerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder