Aktuelle nyheder - Byggeri

3F: Udenlandske virksomheder finder på alle mulige svinkeærinder

3F: Udenlandske virksomheder finder på alle mulige svinkeærinder

For 3F’s byggegruppe er det ikke uvelkomment, at den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, er socialdemokrat.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Politik - samfund

Formanden for byggegruppen, Kim Lind Larsen, lagde da heller ikke over for BygTek skjul på, da vi mødte ham på Socialdemokratiets kongres i Aalborg, at der er store forventninger til ikke mindst kampen mod social dumping:

- Peter Hummelgaard har selv været ude med, at han vil gøre noget ved social dumping, og det står helt klart, at han vil noget andet end den tidligere regering. Allerede inden valget var det besluttet at styrke Arbejdstilsynet, og det samme gælder den task force, der er nedsat med Skat, Politiet og Arbejdstilsynet, mod social dumping. Her får man nu den fornødne styrke til at opsøge blandt andet byggepladser med problemer, siger Kim Lind Larsen til BygTek.

Brug for mere kontrol
Samtidig er der forlydender om, at EU-Domstolen vil forbyde krav om, at enkeltmandsfirmaer på byggeområdet skal give oplysninger til RUT-registret, når de arbejder i Danmark. Det vil svække kontrollen med social dumping voldsomt, og Kim Lind Larsen lægger da heller ikke skjul på, at han er dybt bekymret over en sådan udvikling:

- De udenlandske virksomheder finder – jeg er lige ved at bande – på alle mulige svinkeærinder for at slippe uden om regler og lovgivning. Nu får de mulighed for, at et murersjak, der eksempelvis opfører et hus og ’murer på en lang linie’, pludselig hver især er selvstændige. Det har vi set tidligere. Der må mere kontrol af, om de reelt er selvstændige som skatteborgere eller ikke er det og dermed i praksis er indlejret arbejdskraft. Vi kan ikke lave om på det, hvis EU underkender RUT, men så må vi finde på andre måder at skelne mellem ansatte og enkeltmandsfirmaer, siger Kim Lind Larsen videre.

Stop for appelsintrillerkurser
Han har klare forventninger om, at en socialdemokratisk beskæftigelsesminister vil sætte klare fodspor i arbejdsmarkedspolitikken, og at det allerede er sket:

- Det gjorde den tidligere socialdemokratiske regering også, da Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister. Det var hende, der klart sagde fra over for ’appelsintrillerkurser’ og andre aktiviteter for ledige. Vi vil have noget andet, og der kommer til at ske noget på den front. Vi har brug for, at de sidste kommer i beskæftigelse. Der er brug for dem, siger 3F’s byggegruppe formand.

Arbejdsgiverne burde tage større ansvar
Der er en diskussion med arbejdsgiverne, om de skal kunne hente arbejdskraft uden for EU eller kun inden for EU, men her mener Kim Larsen, at man jo kunne begynde med at sætte de ledige, vi allerede har, i beskæftigelse:

- Der gemmer arbejdsgiverne sig lidt. De burde tage et ansvar, også over for de ledige som er på kanten af arbejdsmarkedet og i mange tilfælde med lidt hjælp, støtte, vejledning og tålmodighed fra arbejdsgivernes side kunne komme i lære. Alt for mange unge mennesker har ikke noget at lave, siger formanden videre.

Solen skinner på den røde side
BygTek peger i den forbindelse på, at regeringen vil forlænge den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode fra 30 dage til 40 dage, og at netop det kan betyde, at folk på kanten af arbejdsmarkedet får sværere ved at komme med. Men det afviser Kim Lind Larsen:

- Vi bliver nødt til at få nogen til at bidrage. Virksomhederne er sluppet alt for let under den borgerlige regering…

BygTek spurgte direkte 3F formanden, om han ’tør sige det højt kort inden en overenskomstforhandling’, og svaret kom prompte?

- Ja det tør jeg godt. Når det er en rød regering, er det den vej, solen skinner. Når der er borgerlige regeringer skinner det den anden vej. Sådan er det i Danmark…

Hør hele interviewet med Kim Lind Larsen på nedenstående link

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=3724&T=3F’s Byggegruppe: Udenlandske virksomheder finder på alle mulige svink

Læs mere om Byggeri

16/9 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.