3F’s Byggegruppe har lært af smertelige erfaringer på Metrobyggeriet

3F’s Byggegruppe har lært af smertelige erfaringer på Metrobyggeriet

Klausulerne på nye offentlige byggeprojekter er blevet mere gennemarbejdede. Der er ifølge Byggegruppens næstformand meget hårdere og mere firkantede krav til hoved- og underentreprenører, og der er meget skrappere sanktioner

Politik - Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Midt i glæden over, at København endelig har fået sin ringbane på metroen, er det også tid til efter ransagelse i forhold til de mange problemer, der har været med svindel, skattesnyd, social dumping, arbejdsulykker og meget andet, som man fra ikke mindst fagbevægelsens side havde frygtet på forhånd, og som viste sig at gå i opfyldelse.

Udenlandske firmaer og udenlandsk arbejdskraft har vist sig at være for stor en udfordring for de danske myndigheder, og nu skal det så vise sig, om man har lært af erfaringerne.

Forude ligger nemlig flere store byggeprojekter som flere metrolinier, Storstrømsbroen og Femernforbindelsen, og nu er fagbevægelsen ifølge næstformand i 3F’s Byggegruppe, Palle Bisgaard bedre klædt på til opgaven.

Bedre dialog med entreprørerne
Han siger til BygTek fagbevægelsen fra begyndelsen af projektet har påpeget, at der var risiko for blandt andet social dumping, og det, der har udviklet sig, siden metroen var i udbud, er den måde, klausulerne er lavet på:

- Klausulerne er i dag langt mere gennemarbejdede. Der er meget hårdere og mere firkantede krav til hoved- og underentreprenører, og der er meget skrappere sanktioner. Dermed er en lang række forudsætninger meget bedre på de kommende byggerier, som Metroselskabet er involveret i – eksempelvis metro til Sydhavnen og letbanen. Det er samtidig mit indtryk, at man forsøger at have en langt bedre dialog med de entreprenører, som lukkes ind, siger Palle Bisgaard.

Mange penge at tjene på social dumping
Næstformanden i Byggegruppen erkender, at selv om de store offentlige udbydere har klausuler i deres udbudsmateriale, er der så mange penge i at underbyde på løn og arbejdsvilkår, at der altid vil være nogen, som forsøger det.

Det er blandt andet kommet frem, at italienske byggearbejdere får deres løn udbetalt i Italien, og dermed vanskeliggøres kontrollen med, om de reelt lever op til kravene om blandt andet danske lønvilkår:

- Vi må jo konstatere, at hvis vi ikke har folk som medlemmer, der vil vidne i det fagretlige system, og som efterhånden, som byggerierne skrider frem, får indblik i det danske arbejdsmarkedssystem, så ved vi ikke, hvad der foregår. Det er dem, der arbejder på projekterne, som skal sætte os i stand til at føre de rigtige sager, siger Palle Bisgaard.

Vinder stort set alle voldgiftsager
Ifølge Palle Bisgaard har 3F ’stort set vundet alle de store sager på metrobyggeriet’, efter at det er lykkedes at organisere folkene, og dermed også reelt har fundet ud af, hvordan tingene foregår:

- Et godt eksempel er CIPA, der har arbejdet på metroen og idømt 22 millioner kroner i bod. De var halvandet år inden blevet frikendt af Deloitte i en undersøgelse af arbejdsforholdene. Det viser, at er det kun papirer og lønsedler, man undersøger, bliver man snydt, siger næstformanden.

Danske overenskomster omgås af udenlandske virksomheder
Et af de nye, store byggeprojekter er Femernforbindelsen, og der har 3F allerede haft en lang dialog med Femern A/S og der forsøgt at få dem til at lave meget præcise klausuler:

- Det er en forudsætning for, at det lykkes, men vi er også overbeviste om, at det, vi ser på de store byggerier – infrastruktur og sygehuse – er, at den overenskomst, danske byggearbejdere kender med muligheder og ret til at forhandle løn, akkord og de faglige forudsætninger med i lønvurderingen, det gælder slet ikke for den udenlandske arbejdskraft. Vores overenskomster omgås i praksis af de udenlandske virksomheder, og det skal vi have håndteret. Den forskel er alt for stor, fordi de danske overenskomster er sat ud af kraft for den udenlandske arbejdskraft. Vi skal udelukke muligheden for at konkurrere på ulige vilkår, slutter Palle Bisgaard.

Lyt til hele interviewet med Palle Bisgaard på nedenstående link

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=3745&T=3F’s Byggegruppe har lært af smertelige erfaringer på Metrobyggeriet

8/10 2019
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR