Aktuelle nyheder - Byggeri

80 millioner tons jord til anlæg af Lynetteholmen

80 millioner tons jord til anlæg af Lynetteholmen

Overskudsjord fra en kommende Østre Tingvej, metrobyggeri i københavnske byggepladser skal fyldes i Københavns nye kunstige ø

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Af et svar fra transportminister Benny Engelbrecht til Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, fremgår det, at den kommende kunstige ø i Københavns Havn, Lynetteholmen, kræver tilførsel af ikke færre end cirka 80 millioner tons svarende til cirka 40 millioner kubikmeter overskudsjord fra andre anlægsprojekter.

Formålet er ifølge ministeren – ligesom det er tilfældet for opfyldningen i Nordhavn – at ’kunne betjene det lokale behov for at kunne komme af med jord’:

- Det forventes, at hovedparten af jorden til Lynetteholm vil komme fra byggepladser i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, påpeger Benny Engelbrecht.

Ny metro og ringvej
Den pågældende overskudsjord kommer fra anlæggelse af en ny metro til betjening af Lynetteholm samt overskudsjord fra anlæg af Østlig Ringvej:

- Et foreløbigt estimat viser, at der vil komme i alt cirka seks millioner tons jord fra disse to projekter, oplyser transportministeren.

Der er dermed langt op til 40 millioner tons, men By & Havn vurderer, at der vil være tilstrækkelig overskudsjord i hovedstadsområdet til at fylde nyttiggørelsesprojektet for Lynetteholm op.

Læs mere om Byggeri

18/11 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.