oktoberfest i fog
oktoberfest i fog
oktoberfest i fog

Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

900 boliger og en masse aktivitet

900 boliger og en masse aktivitet

Den nye bydel i Skejby, som bl.a. kommer til at indeholde 900 boliger, en børnehave, en dagligvarebutik og en renoveret idrætshal, er sendt til borgerhøring

Del artiklen på

Skejby i Aarhus Nord bliver i de kommende år hjemsted for en helt ny og spændende bydel. Det er på området med adressen Skejbyvej 1-29, hvor VIA University College lå inden flytningen til Ceres Byen. Bydelen kommer bl.a. til at rumme 900 boliger og en lang række aktivitetsfaciliteter, og generelt bliver der et stort fokus på åbenhed, bevægelse, sundhed og alsidighed.

Det er entreprenørvirksomheden A. Enggaard, der sammen med pensionsselskabet PKA er bygherre på hovedparten af arealerne indenfor lokalplansområdet. Her skal der opføres en børnehave og 688 boliger i op til seks etager. 110 af boligerne bliver almene lejeboliger, som A. Enggaard har indgået en frivillig aftale med boligforeningen Lejerbo omkring.  De resterende boliger bliver en blanding af ejerlejligheder og lejelejligheder. Lokalplansområdet indeholder desuden mulighed for dagligvarebutik med butikstorv, aktivitetstorv samt attraktive grønne arealer, der kommer til gavn for blandt andre beboerne, den nye børnehave og lokale foreninger.

- Grunden ligger i forvejen i et attraktivt boligområde med både Skejby Centret, gode indkøbsmuligheder, et gymnasie og Mollerup Skov tæt på. Men vi vil gerne tilføre endnu flere faciliteter til kvarteret. Derfor planlægger vi blandt andet at etablere en multibane, et offentlig strøg og nyanlagte stier, som kommer alle aldre til gode, siger Jens Skinnebach fra A. Enggaard og fortsætter:

- Samtidig integrerer vi almene boligselskaber i byudviklingen ved at reservere en del af boligerne til almene boliger og således sikre en bred beboersammensætning.

Aktiv og dominerende
Derudover har A. Enggaard valgt at bevare og renovere idrætshallen på grunden, da den bidrager til det fællesskab og miljø, som ønskes til området. Således bliver hallen en aktiv og dominerende del af området, og den beslutning glæder man sig over hos blandt andre Idrætshøjskolen Aarhus, der står for en stor del af aktiviteterne i hallen.

- Det er utroligt positivt, at A. Enggaard tager et ansvar for byudviklingen ved at bevare hallen, og vi har i samarbejde fundet frem til en rigtig god løsning, hvor idrætshallen kan blive brugt som hidtil. I mange år har udviklingshæmmede haft stor glæde af hallen i dagtimerne, og det får de også i fremtiden, siger Idrætshøjskolens forstander Henrik Løvschall og fortsætter:

- Derudover fortsætter hallen med at skabe gode rammer for motionister både individuelt og i flok, da den lokale børnehave, foreninger og beboerne får mulighed for at gøre brug af den og det tilhørende fitnesscenter i eftermiddags- og aftentimerne.

I foråret 2018 er der lokalplansvedtagelse, hvorefter A. Enggaard og PKA kan påbegynde byggeriet. De to parter forventer, at den nye bydel vil stå færdigbygget om cirka tre år.

-kj

Læs mere om Byggeri

11/1 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder