Årstiderne Arkitekter udvider partnerkredsenDe tre nye partnere i Årstiderne Arkitekter er fra venstre: Arkitekt MAA, Kaare Dahlmann, arkitekt, Lene Foder og arkitekt og cand. polyt., Nina Bang.

Årstiderne Arkitekter udvider partnerkredsen

Større partnergruppe i Årstiderne Arkitekter skal styrke målsætningen om fortsat vækst med flere danske og internationale arkitektopgaver og samtidig drive de seks skandinaviske tegnestuer

Som en af Danmarks hurtigst voksende arkitektvirksomheder og med en fordoblet omsætning og kundeportefølje de seneste fire år, er der vind i sejlene hos Årstiderne Arkitekter.

Derfor opruster ledelsen og udvider den nuværende fem mand store partnerkreds med tre nye medlemmer. Den udvidede partnergruppe skal stå i spidsen for forretningsudviklingen af Årstiderne Arkitekter, påtage sig målsætningen med flere danske og internationale arkitektopgaver og samtidig drive de seks skandinaviske tegnestuer – hvoraf de danske har adresse i Silkeborg, Herning og København – frem mod fælles mål.

De tre nye partnere er arkitekt og cand. polyt. Nina Bang, arkitekt Lene Foder, samt arkitekt Kaare Dahlmann. De tre kommer til at udgøre partnergruppen sammen med grundlægger og arkitekt Per Laustsen, arkitekt Anders Kærsgaard, arkitekt Jonas Snickert, arkitekt Mikkel Westfall, samt adm. direktør Torben Klausen.

Regionale partnere
- Vi har den filosofi, at uanset vækst og størrelse skal alle kunder have mulighed for en personlig kontakt til en partner. Ofte løser flere medarbejdere de enkelte opgaver, men partnerne er kundernes fortrolige og personlige kontakt, derfor er det logisk, at vi nu udvider partnerkredsen, hvor antallet af kunder er steget markant, siger adm. direktør, Torben Klausen i Årstiderne Arkitekter.

De tre nye partnere er alle arkitekter, og mens Nina Bang og Lene Foder begge har arbejdsadresse i København, fortsætter Kaare Dahlmann med at have sin daglige og faste gang i Herning.

Partnergruppens placering på tegnestuerne bliver dermed mere homogen med Mikkel Westfall i København og med grundlæggeren af Årstiderne Arkitekter, Per Laustsen sammen med Anders Kærsgaard i Silkeborg, mens Jonas Snickert arbejder i hele Skandinavien, og Torben Klausen arbejder med alle afdelinger og fokuserer på den forretningsmæssige del af virksomheden.

Faglige ambassadører
Ud over at styrke tegnestuernes forhold til kunderne skal de tre nye partnere også anvende deres faglige fundament i hvert enkelt projekt.

- Deres ambassadørevner til at gå foran og både åbne døre hos kunderne og slå vores egne døre op den anden vej ind til vores tegnestuer er en væsentlig årsag til deres nye partnerstatus, for lige meget, hvor store vi bliver, er faglig viden, tryghed og tilliden til den enkelte afgørende. Vi vil ikke gå på kompromis med involveringen i projekterne, udtaler Torben Klausen.

De tre nye partnere har endvidere hver deres ansvarsområde: Mens Nina Bangs speciale er at få transformeret og konverteret gamle ejendomme eller huse til erhverv, kommercielt brug eller bymæssige funktioner, vil Lene Foder få fokus på især boligprojekter og sammen med Mikkel Westfall skal hun løfte opgaven med servicering af nuværende og kommende kunder i København, Storkøbenhavn og på Sjælland. Kaare Dahlmann, vil fremadrettet fokusere på kundepotentialet og dermed fortsat være Årstiderne Arkitekters stærke visitkort i det Midt- og Vestjyske.

-cmn

11/3 2016
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv