Alectia styrker sin grønne forretning
Ny områdechef får ansvar for at udvikle miljødivisionens rådgivningsområde, som inkluderer klimatilpasning, naturgenopretning og miljøopgaver
Jens Jørgensen er ansat som ny områdechef i divisionen for miljø, energi og vand hos Alectia.
Jens Jørgensen har med sin ingeniørbaggrund mere end 27 års erfaring med rådgivning, ledelse og ressourcestyring. Han har stor generel viden om bygge- og anlægsbranchen og har arbejdet med jord, geoteknik og miljø i mange år.
I de sidste 18 år har han været afdelings- og kontorleder i Geo, Aarhus, og her har han med succes bl.a. gennemført et større generationsskifte og markedsført virksomheden over for nye kunder med henblik på at øge markedsandele.
Alectia har de sidste år udviklet sig hastigt inden for miljø og klima med en stærk rådgivningsprofil. Her er det vigtigt at fokusere på den faglige og markedsmæssige udvikling i divisionen, så Alectia også fremover forbliver en stærk spiller.
- Jeg glæder mig til at kaste mig over nye udfordringer i Alectia og få de mange stærke kræfter i divisionen til at spille endnu bedre sammen, fortæller Jens Jørgensen.
-cmn