Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åenParkeringspladsen ved Riberdyb bliver snart til til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger, og eventuelt cafeer og erhverv.

Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg

Det er et areal på 5282 m2 på Riberdyb, der i dag sendes i udbud til en mindstepris på 10,8 mio. kr. sammen med køberetten til en del af Holmsminde.

På Riberdyb skal der etableres etageejendomme med omkring 90 boliger – formentlig både lejeboliger og ejerboliger. Der bliver også mulighed for i mindre omfang at etablere kontorer, cafeer og lignende, hvor man kan arbejde eller hygge sig i omgivelser nær åen.

- Vi har to parkeringsarealer midt i byen på Riberdyb og Holmsminde som ganske enkelt ikke passer ind i vores ambition om at give Koldings bymidte et markant løft de kommende år. Det handler om meget mere end bygninger. 

- Foruden boliger handler det om grønne mødesteder midt i Kolding og om at skabe mere liv. Vi forvandler noget af det meste centrale af vores bymidte til et levende kvarter ved åen, som binder vores historiske bymidte og campusområde endnu tættere sammen, siger borgmester Jakob Ville (V).

Sideløbende med byggeriet på Riberdyb vil kommunen etablere en promenade langs Kolding Å for fodgængere og cyklister. 

Promenaden, som samtidig indgår i klimasikringen af bymidten, vil understøtte ønsket om at skabe en grøn og attraktiv bydel med beplantning og grønne byrum, som folk har lyst til at besøge og opholde sig i.

På den sydlige side af Riberdyb anlægges i stedet en offentlig vej, som områdets beboere, gæster, m.fl. kan benytte.

Vinderen af udbuddet på Riberdyb sikrer sig også køberetten til at udvikle og bygge på et areal på Holmsminde, som følger i næste fase. Det pågældende areal er af nogenlunde samme størrelse som Riberdyb og vil også kunne rumme omkring 90 boliger.

Køberetten, som skal gøre udbuddet ekstra attraktivt for potentielle investorer, er betinget af, at byrådet til sin tid kan godkende udviklerens plan for Holmsminde.

Når Holmsminde-grunden skal bebygges, er det planen, at der vil blive opført en ny bro mellem Riberdyb og Holmsminde. Broen skal binde de to kvarterer sammen og gøre det lettere for fodgængere og cyklister at komme rundt i midtbyen.

I en senere etape er der mulighed for også at udnytte et resterende areal på Holmsminde til boligbyggeri. Det kunne f.eks. være almennyttige boliger.

Det er ikke første gang, at byrådet forsøger at udvikle Riberdyb og Holmsminde. 

Senest måtte AP Ejendomme trække sig fra en betinget købsaftale i oktober 2024. Det skete i forlængelse af Ruslands invasion af Ukraine, som ændrede de økonomiske vilkår i samfundet med inflation, højere renter og kraftigt stigende materialepriser.

Med den forhistorie er det naturligvis med en vis spænding, at kommunen nu laver et nyt udbud.

- Jeg har en god mavefornemmelse. Vi har i løbet af det seneste år været i en tæt dialog med ejendomsudviklere og markedsaktører for at få deres bud på, hvordan vi kan give projektet luft under vingerne og sikre høj kvalitet. 

- Det har været en værdifuld proces, som har ført til, at vi nu laver udbuddet på en lidt anden måde end sidst. Bl.a. udbyder vi projektet i mindre etaper, hvilket vil gøre det lettere for andre end de helt store aktører at byde ind, siger Jan Krarup Laursen, chef for Plan og Byg.

Udviklingen af Riberdyb og Holmsminde skal ske inden for rammerne af byrådets vision for området og den helhedsplan, der tidligere er udviklet for netop arealerne ved Riberdyb og Holmsminde.

Når først Riberdyb og senere Holmsminde omdannes til nye kvarterer, forsvinder et større antal kommunale p-pladser i bymidten.

- Alene på Riberdyb mister vi knap 200 p-pladser, når bygherren går i jorden. Der vil naturligvis være p-pladser i det nye kvarter, men det vil være private p-pladser til brug for beboere og deres gæster. 

- Det er planen, at kommunen i en senere fase bygger et parkeringshus ved Holmsminde, og i øjeblikket kigger vi på, hvordan vi kan mindske generne for bilisterne i byggeperioden, indtil parkeringshuset står klart, oplyser Jan Krarup Laursen.

Byrådet i Kolding Kommune har desuden i det netop vedtagne budgetforlig afsat midler til kommunens del af byggemodningen og til etablering af et parkeringshus på Holmsminde.

Fristen for at byde ind på Riberdyb er 12. oktober kl. 12. Når vinderen er udpeget, går kommunen i gang med at udarbejde en lokalplan for området, mens bygherren sideløbende udfærdiger en projektplan for byudviklingen. 

Begge dele skal godkendes af byrådet senest 1. marts 2028.

-dc

7/9 2026
  • Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    byggeri ›Efter godt to års byggearbejde er energirenoveringen og moderniseringen af Birke/Bøgeskoven, Glostrup Boligselskabs afdeling 33, nu afleveret
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger