København vil blæse EU-klimamål af banen
Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes
Skoler, plejehjem, jobcentre, børneinstitutioner, biblioteker, idrætshaller og kontorejendomme.
Københavns Kommune ejer ca. 3500 bygninger på tværs af hovedstaden, og nu skal en stor del af dem have forbedret energimærkningen.
Et politisk flertal bag årets budgetaftale er nemlig blevet enige om at afsætte 181 millioner kroner over de kommende ti år til at løfte energimærkningerne til B eller derover på 30 % af kommunens bygninger.
- Det her er et kæmpestort skridt i den rigtige retning. Hvis vi vil efterlade et grønnere København til vores børn, så er det ikke nok med gode intentioner.
- Sidste år måtte vi opgive de klimamål, der var sat for kommunen for 2025, men med aftalen her sætter vi handling bag ordene og tager vores klimamål for 2035 alvorligt, siger Christopher Røhl (RV), der er kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester i København, og som også har ansvaret for Københavns Ejendomme.
Et løft til energimærke B vil typisk kræve en kombination af energiforbedringer af bygningens skal og tekniske installationer.
Tiltagene kan blandt andet omfatte efterisolering, energiforbedring af vinduer, optimering af varme- og ventilationsanlæg, f.eks. ved udskiftning af pumper og ventiler, etablering af varmegenvinding og isolering af rørføring.
Energiforbedringerne vil indgå i en større renoveringsplan for de kommunale bygninger, som politikerne derudover har afsat 854 millioner kroner til årligt over de næste 10 år.
Sidste år trådte et nyt energieffektiviseringsdirektiv fra EU i kraft, der betyder, at offentlige bygningsejere som eksempelvis kommuner skal hæve mindst 15 % af deres ejendomme til energimærke B senest i 2040.
Med beslutningen om at hæve energimærkningerne på 30 % af de kommunale bygninger i hovedstaden allerede i 2035 går Københavns Kommune dermed både hurtigere og mere omfattende til værks.
- Som kommune har vi et ansvar for at løfte vores del af klimaudfordringerne, og den kommunale bygningsmasse er et oplagt sted at sætte ind.
- Vi har bygninger over hele byen, som løbende skal renoveres, og der er en stor gevinst at hente, når vi tænker energiforbedring og varmeoptimering ind i det arbejde, siger Christopher Røhl.
Det ambitiøse løft af energimærkningerne bidrager samtidig til Københavns Kommunes klimamål om at reducere energiforbruget til el og varme i kommunens bygninger med 20 %.
Partierne bag budgetaftalen har samtidig afsat penge til fremover at kunne bruge mere klimavenlige byggematerialer, når kommunens ejendomme vedligeholdes.
Det betyder, at Københavns Kommune kan gøre brug af lavemissionsmaterialer og sikre, at vedligeholdelsesprojekter anvender materialer med lang levetid og lavt klimaaftryk.
Der er afsat i alt 127 millioner kroner til at reducere CO2-aftrykket fra materialeforbruget i kommunens vedligeholdelsesprojekter med 50 %.
Det svarer til en reduktion på ca. 2600 ton CO2 i 2035.
Som en del af de fremtidige renoveringsprojekter er det også besluttet at udskifte de såkaldte HFC-gasser, der i dag bruges i køleanlæg i en lang række af kommunens bygninger, blandt andet på skoler.
Udskiftningen af kølegasserne forventes at kunne give en samlet reduktion på ca. 1600 ton CO2 i 2035.
I alt afsættes der 854 millioner kroner årligt i perioden 2027-2036 til ejendomsvedligehold på tværs af Københavns Kommunes samlede bygningsmasse.
Der afsættes 18 millioner kroner årligt i perioden 2027-2036 til løft af 30 % af kommunens bygningsportefølje til minimum energimærke B i henhold til den politisk besluttede klimamålsætning for 2035.
Der afsættes 127 millioner kroner til at sikre lavemissionsmaterialevalg og reducere CO2-aftrykket fra materialeforbruget i vedligeholdelsesprojekter med 50 % sammenlignet med traditionelle materialevalg. Det svarer til en reduktion på ca. 2600 ton CO2 i 2035.
-dc
