Andepunker er ny arkitekturambassadør for trekantsområdet
Anders Ands gamle punkband De Skrigende Rødhalse tager på turné og tager læseren med til flere af Danmarks skjulte skatte i form af kulturelle og arkitektoniske oplevelser.
I juni blev det afsløret, at Anders And ville gendanne sit gamle punkband og drage på turne i Trekantområdet. Nu kan andefans over hele landet endelig få fingre i det vilde rock n’ roll-eventyr, som er hovedhistorien i seneste udgave af Anders And-bladet.
Seebach og De Skrigende Rødhalse Navnet på Anders Ands punkband er De Skrigende Rødhalse, og det er et anerkendende nik til Søren Faulis kultfilm fra 1993, De Skrigende Halse, der skildrer det fiktive ’dødspunkband’ af samme navn. Anders er naturligvis bandets frontfigur, og på guitar finder vi Højben, mens Knahrvorn er bandets trommeslager.
I historien optræder desuden Ralle C. Bach - en superstjerne med ikke helt så få fælles træk med virkelighedens Rasmus Seebach.
Historien er en rammende satire over virkelighedens rockbands, hvor de interne stridigheder i ny og næ kan være på nippet til at splitte bandet ad. Desuden rummer historien masser af små nik til musikhistorien, som ikke mindst voksne rockfans vil sætte pris på.
I spjældet og på taget
Touren går blandt andet forbi StreetDome i Haderslev og Bølgen i Vejle, som Anders’ band spiller på taget af, ligesom de tager en afstikker uden for Trekantområdet til Fængslet i Horsens.
I starten af turneen lander bandet i Billund lufthavn, og senere spiller de på gaden i Middelfart. I historien indgår også seværdigheder og vartegn som Lillebæltsbroen, Det Hvide Vandtårn og Koldinghus. Turneen varetages af Rip, Rap og Rup, som har påtaget sig tjansen som bandets managers.
Dyrk musik og arkitektur
Det er naturligvis to danskere, der står bag historien: Sune Troelstrup, som står bag manuskriptet, og Flemming Andersen, som har tegnet historien, som er en del af ”Jagten på Danmarks skjulte skatte”, en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor Anders And-bladets læsere stemmer om, hvilken del af landet, de rappe ænder skal besøge. Tidligere er turen gået til Vendsyssel og Sønderjylland, og i år var det så Trekantområdet, der vandt afstemningen om at få besøg af Anders And.
- Det er en af de både sjoveste og vildeste historier i Anders And-bladets historie, som vi nu endelig sender på gaden, siger Gitte Hoffmann Hansen, som er marketingchef hos Egmont Publishing, der udgiver Anders And & Co.
- Vi håber, at vi med denne historie kan inspirere vores læsere til både at dykke ned i musikhistorien og til at udforske en vidunderlig del af Danmark, som byder på et væld af Danmarks skjulte skatte i form af store kulturelle og arkitektoniske oplevelser.
Anders And & Co. nr. 41 udkom den 8. oktober. Pris: 39,95 kr.
byggeri ›Natten mellem den 16.- og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej
byggeri ›Nye tal fra Håndværkerindekset viser 18.976 bygge- og renoveringsopgaver i tredje kvartal. Det er 24 procent flere end året før – og det højeste antal i et tredje kvartal siden 2022. Fremgangen ses i næsten alle håndværksbrancher
byggeri ›KT Erhvervsbyg får ny mand for bordenden, når Per Henriksen, der har været administrerende direktør i halvandet årti, overlader tøjlerne til partner Morten Popp. Per Henriksen fortsætter som salgsdirektør
byggeri ›Magnor Group, der i dag tæller fire virksomheder og over 150 medarbejdere, gør to medarbejdere til partnere. Det sker ud fra filosofien om, at indflydelse og ejerskab skal forankres hos de medarbejdere, der er med til at drive virksomhederne fremad