Arbejdsulykke og indbrud i varebiler

Arbejdsulykke og indbrud i varebiler

Politiet i Kalundborg modtog onsdag formiddag et alarmopkald om en arbejdslykke, hvor en mand havde fået stød på nogle kabler.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den 32-årige mand fra Fyn blev kørt til behandling. Der var heldigvis ingen melding om livstruende tilskadekomst, men politiet optog rapport om ulykken og orienterede Arbejdstilsynet

Klippede hul
Ifølge politirapporten for Nordsjællands Politi blev der natten mellem tirsdag og onsdag begået indbrud på en fabrik på Lucernemarken.

Ukendte gerningsmænd havde klippet hul i hegnet med ukendt værktøj, og stjålet 1½-2 ton elkabler fra en container.

Samtidig blev der natten mellem tirsdag og onsdag meldt om indbrud i en varevogn på Paltholmvej i Farum, hvor låsen i sidedøren blev skåret op og varerummet tømt for værktøj.

Også en varevogn parkeret på Hørbakken i Egedal Kommune fik klippet hul i bagdøren, og der blev stjålet el-værktøj samt håndværktøj.

Tyveri fra byggeplads i Helsingør
En byggeplads på Stormlugen i Helsingør måtte onsdag konstatere, at der havde indbrud i en container på pladsen.

Tyvene havde stjålet en pladevibrator, en sækkevogn og en rotorlaser med stander. Anmelderen oplyste, at der var blevet tømt en pulverslukker inde i containeren.

1/8 2024