Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Af Dan Bjerring

Christiansborg

Sinem Dybvad Demir (EL) har med henvisning til, at det i Sverige er vurderet, at arbejdskriminalitet koster det svenske samfund mange milliarder kroner hvert år, spurgt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, hvor store omkostninger det danske samfund har som følge af arbejdskriminalitet.

Eksempelvis vurderes det, at sort arbejde giver tabte skatteindtægter på cirka 26 milliarder svenske kroner.

Dertil kommer omkostninger fra arbejdsulykker på 15-22 milliarder svenske kroner samt udnyttelser af velfærdsydelser på cirka 1,5 milliarder svenske kroner.

Ingen dansk opgørelse

Beskæftigelsesministeriet har ifølge ministeren ”ikke kendskab til”, at der er udarbejdet opgørelser over de samlede samfundsmæssige omkostninger ved arbejdskriminalitet i Danmark, som svarer til den svenske opgørelse:

- Det er dog på baggrund af resultaterne i den svenske undersøgelse nærliggende at antage, at snyd og svindel på arbejdsmarkedet også medfører samfundsmæssige omkostninger i Danmark, noterer ministeren.

Hun peger på, at de svenske beregninger endda er forbundet med betydelig usikkerhed og mørketal. 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har i 2025 estimeret de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme i Danmark i 2019 til cirka 50 milliarder kroner. 

Skelner ikke mellem lovlige og ulovlige arbejdsforhold

NFA's beregninger skelner imidlertid ikke mellem hændelser, der skyldes henholdsvis lovlige og ulovlige arbejdsmiljøforhold. 

Det er derfor ikke muligt på baggrund af NFA's eksisterende forskning at estimere, hvor stor en del af arbejdsulykkerne og de tilhørende omkostninger, der kan tilskrives brud på arbejdsmiljølovgivningen. 

NFA har heller ikke et reelt overblik i forhold til omfanget af - eller omkostningerne ved - sort arbejde, skatteunddragelse eller misbrug af sociale ydelser:

- NFA kan derfor ikke på det eksisterende videns- og datagrundlag udarbejde et samlet dansk estimat af de samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdslivskriminalitet svarende til beregningerne i det svenske studie, oplyser Ane Halsboe-Jørgensen.

Endnu et redskab i værktøjskassen

Skattestyrelsen har de seneste tre år inddrevet omkring 600 millioner kroner årligt i provenu som følge af kontrol, og Arbejdstilsynet gav i 2025 flere end 8.000 reaktioner – blandt andet vedrørende ulykkesrisici. 

Senest er lov om id-kort på byggepladser blevet vedtaget for at gøre det nemmere for myndighederne at kontrollere, at arbejdet foregår på lovlig vis. 

Dertil kommer, at Arbejdstilsynet nu har mulighed for at føre tilsyn med den bolig, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for ansatte:

- Jeg ser desuden frem til myndighedssamarbejdet i politiets nye ”Forum for Arbejdskriminalitet” (FAK), som er endnu et redskab i værktøjskassen til at bekæmpe snyd, svindel og udnyttelse af sårbar arbejdskraft på det danske arbejdsmarked, slutter beskæftigelsesministeren.