left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Arkitektbranchen har medvind i corona-stormenI undersøgelsen fra Dansk Arkitektpanel påpeger respondenterne også, at corona-krisen kan få negative konsekvenser på længere sigt.

Arkitektbranchen har medvind i corona-stormen

På trods af et udfordrende 2020 vurderer arkitekter og bygningskonstruktører, at arkitektbranchen samlet set har klaret sig fornuftigt igennem det forgangne år

Del artiklen på

Selvom coronapandemien sendte chokbølger gennem byggeriet og samfundet som helhed i 2020, så ser store dele af landets arkitektbranche tilbage på 2020 med lettelse. Det er blandt konklusionerne i en ny undersøgelse af Dansk Arkitektpanel, som to gange årligt sætter fokus på tendenser, udfordringer og konjunkturer i byggebranchen set med arkitekternes øjne.

I undersøgelsen melder 69 % af respondenterne om status quo eller fremgang i første halvår af 2020, mens 65 % vurderer, at 2020 samlet set bliver på niveau med 2019 eller bedre. Samtidig svarer 72 % af respondenterne, at antallet af i igangværende projekter er større eller på samme niveau som i 2019.

Det er byggematerialeleverandøren Cembrit, der står bag Dansk Arkitektpanel, som består af 94 arkitekter, bygningskonstruktører og rådgivere fra arkitektbranchen.

I panelet er blandt andre arkitekt og byggeøkonom, Thue Krog Andersen, der til dagligt arbejder som forretningsleder hos Norconsult. Han kigger tilbage på et år, der for hans eget vedkommende bød på vækst:

- Det var naturligt, at der i starten af året blev trykket på pauseknappen. Men efterfølgende viste 2020 sig som et år, hvor væksten fortsatte. Det tror jeg først og fremmest skyldes, at livet helt banalt har skullet fortsætte. Så i og med, at samfundet blev holdt i gang, har branchen ikke ligget stille.

Han uddyber, at præmissen for arkitektbranchen dog er ændret, fordi vi helt grundlæggende har ændret måden, vi lever og færdes på:

- Jeg tror, at arkitekturen og rådgivningen er en del af løsningen på de udfordringer, som corona-krisen har medført. Corona-pandemien har affødt nye behovsmønstre, som har ændret måden, vi lever og færdes på, og her spiller arkitektur og byggeri en stor rolle i at tilpasse samfundet til den nye virkelighed.

Krisen kan få konsekvenser på længere sigt
Mens mange af respondenterne melder om fremgang i 2020, så vurderer dele af arkitektpanelet, at corona-krisen kan få negative konsekvenser for arkitektbranchen på længere sigt. 72 % mener således, at corona-krisen på den længere bane vil betyde afmatning eller ligefrem tilbagegang i byggebranchen.

Hos Cembrit mener markedsdirektør, Karsten Østergaard Larsen, at det er svært at spå om fremtiden for byggebranchen, men han fremhæver, at de politiske indgreb har været med til at holde hånden under byggeriet, og at de også får betydning for branchen de kommende år:

- 2020 har været et uforudsigeligt år, der er endt med at gå over al forventning for byggeriet. Og lige nu ser væksten ud til at fortsætte ufortrødent, i takt med at mange fremskudte investeringer, herunder mange offentlige renoveringsprojekter, realiseres. De seneste tal fra DI Dansk Byggeri viser eksempelvis også, at det professionelle renoveringsmarked forventes at stige med op mod 10 mia. kr. i 2021, siger han.

Bæredygtighed er den største trend i byggeriet lige nu
Blandt resultaterne fra Dansk Arkitektpanels seneste undersøgelse står det også helt klart, at bæredygtighed er den største trend i byggeriet lige nu set fra arkitektkontorerne. Adspurgt om, hvilken trend der præger byggeriet i Danmark mest i øjeblikket, peger hele 87 %  af respondenterne på bæredygtighed.

Ifølge Thue Krog Andersen er det store fokus på bæredygtighed et resultat af, at der er sket et decideret skift i byggebranchens mindset:

- Hvor der tidligere er snakket meget om pris på bæredygtighed, så ser arkitekter, rådgivere og bygherrer i dag, at det har en reel merværdi. Nu kigger man langt mere helhedsorienteret på begrebet, og indtænker alt fra verdensmål og DGNB-certificeringer til økonomi, processer og byggeteknik. I dag handler bæredygtighed altså om langt mere end økonomi alene, det handler også om at skabe byggerier, der er sundere og bedre for samfundet, forklarer han.

Det skærpede fokus på bæredygtighed ses også fra politisk side, hvor byggeriet senest har fået en afgørende rolle i regeringens ambitiøse klimahandlingsplan, der skal sikre den grønne omstilling af byggebranchen. Der er med andre ord lagt op til en mere holistisk tilgang til byggeri, som skal udmønte sig i flere bæredygtige projekter og nedbringe klimaaftrykket i industrien.

-kj

Læs mere om Byggeri

18/2 2021
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.