Debat: Regeringen fusker med Pisa
Da resultaterne fra danske elevers PISA-test i september udløste ramaskrig i dansk politik, glemte politikerne at pege på den vigtigste årsag til elevernes faglige halten: politikerne selv, mener BygTek-journalist, Dan Bjerring
Af Dan Bjerring
Endnu en gang har Pisa-undersøgelsen af danske folkeskoleelevers niveau vist, at folkeskolen har udviklet sig til et undervisningsmæssigt fallitbo, hvor børnene forlader 10 års skolegang uden de mest basale kundskaber i dansk, matematik og naturfag.
Og endnu engang stiller politikere, lærere og forældre op i kø ved håndvaskene for at fralægge sig ansvaret for, at det er gået så galt. Ansvaret ligger først og fremmest hos politikerne, der i de sidste 40 år har ladet skiftende pædagogiske orakler bruge folkeskolen som deres politiske og pædagogiske forsøgslaboratorium.
Det værste er, at elendighederne for folkeskolen forplanter sig op gennem systemet, gennem gymnasierne, erhvervsskolerne og senere de højere uddannelser.
Det er relevant at spørge, hvordan i alverden eleverne skal lære at skrive korrekt dansk, når der er lærere, som ikke engang besidder de mest basale kundskaber i skriftlig dansk.
Men hvordan skulle det være anderledes, når dem, der i dag skal undervise de danske elever, selv er ofre for den folkeskole, der begyndte sin deroute, da 68'erne overtog magten over undervisningssektoren med Ritt Bjerregaard som undervisningsminister.
Middelmådigheden holdt sit indtog i folkeskolen Og der blev lagt mere vægt på at inddrage eleverne i beslutninger, de ikke havde forstand på, end at lære eleverne de mest basale færdigheder i dansk og matematik/regning.
De færdigheder, der både dengang og i dag er nødvendige for at klare sig på arbejdsmarkedet. Eksamenerne blev nedgraderet, og eleverne lærte ikke at kunne fungere under et minimalt pres.
Resultatet er, at vi i dag står med en generation af forældre, der som ofre for ’lallepædagogikken’ ikke har lært at sætte grænser for deres børn og samtidig angriber de få tilbageværende lærere, der forsøger med deres autoritet at sætte de nødvendige grænser for at kunne lave en anstændig undervisning.
Endnu engang har politikerne på Christiansborg udtrykt deres bestyrtelse over de ringe Pisa-resultater. Og endnu engang lyder der budskaber om, at nu skal der også ske noget.
Men samtidig har regeringen meddelt, at den næste Pisa-undersøgelse først kommer om fire år - i modsætning til de normale tre år.
Det er et forsøg på at fuske i en grad, så det burde være totalt tydeligt for enhver, at den nuværende regering godt ved at uanset, hvor mange penge de pumper i folkeskolen, bliver resultatet det samme.
Og meget passende er en fireårig periode nok til, at der har været folketingsvalg inden politikerne skal stå til regnskab for de manglende resultater i folkeskolen.
De forventes af virksomhederne – ikke mindst de små og mellemstore – at de påtager sig et ansvar for de unges uddannelse. Men samtidig leverer ’systemet’ et ringere og ringere udgangspunkt for de unges uddannelser.
Ikke nok med at de unge ikke er vant til, at det har en konsekvens ikke at leve op til forventningerne – at en ordre er en ordre og ikke et oplæg til diskussion – de har også svært ved bare at læse en brugsanvisning eller lægge to og to sammen, uden det bliver fem.
-dc
