Arkitekterne vil have mere SvendborgJohnny Svendborg har været forperson for Arkitektforeningen siden 2018

Arkitekterne vil have mere Svendborg

Der var kampvalg om posten som Arkitektforeningens frontfigur, da foreningen holdt repræsentantskabsmøde i Korsør i weekenden. Eksisterende forperson Johnny Svendborg blev genvalgt for de næste fire år

Energien og engagementet var i top, da Arkitektforeningens repræsentantskab mødtes hen over weekenden til dette års repræsentantskabsmøde. Men der var også spænding i luften, for der var kampvalg om flere udvalgsposter – og ikke mindst valg af foreningens forperson.

Efter et par veloplagte valgtaler fra de to kandidater, Johnny Svendborg og André Esbersen, blev spændingen udløst – og Johnny Svendborg kunne glæde sig over, at to tredjedele af repræsentantskabet valgte at støtte op om den linje, han sammen med resten af bestyrelsen har lagt med strategien 2022-24.

- Jeg er glad for og stolt over at være blevet genvalgt som forperson for Arkitektforeningen, hvor jeg vil fortsætte arbejdet med at udvikle en fremtidens forening, som styrker fagligheden på tværs af faget og sætter arkitekturens bidrag til den bæredygtige udvikling endnu stærkere på dagsordenen –både lokalt og nationalt, udtalte Johnny Svendborg lige efter valget.  

Nye og velkendte ansigter til udvalgsposter
Udover valget til posten som forperson var der også valg til en række udvalgsposter i foreningen, hvor der både var genvalg, nyvalg og kampvalg. Følgende repræsentanter blev valgt.

Konkurrenceudvalget
Anna Maria Indiro blev nyvalgt for tre år
Line Willacy blev nyvalg for tre år
Stig Ammitzbøll Jørgensen blev nyvalgt for en etårig periode (suppleringsvalg)

Understøttelsesfondet
Helle Nielsen-Elgaard blev genvalgt for tre år.
Ellen Margrethe Sloth Christensen blev genvalgt for tre år.

Optagelses- og kvalifikationsnævnet
Rasmus Grønbæk blev genvalgt i fire år som leder.
Nicolai Steinø blev genvalgt for tre år.

Redaktionsudvalget
Even Olstad blev nyvalgt som leder for de næste fire år.
Hanne Dalsgaard blev genvalgt for en etårig periode (suppleringsvalg).
Peder Baltzer Nielsen blev nyvalgt for en treårig periode.
Ruben Andersen blev nyvalgt for en treårig periode.

Responsumudvalget
Kim Christiansen genvalg for tre år.
Jens Aaberg nyvalgt for tre år.

Se listen over alle udvalgsrepræsentanter her.

Efter en mangeårig faglig og dedikeret indsats som leder af Arkitektens redaktionsudvalg modtog Katrine Lotz et tegnelod i bronze.

Også Tyge Lundø Dahl fik overrakt et tegnelod for sin store og engagerede indsats som lokalleder af Arkitektforeningen Vestjylland fra 2007 til 2022, og Therese Agerkilde, nuværende leder af Arkitektforeningen Vestjylland, fik overrakt et tegnelod for sit ordførerskab i de sidste fire år, som overgik til Claus Boelsmand, lokalleder i Østifterne.

-dc

2/11 2022