Aktuelle nyheder - Byggeri

Bag facaden med arkitekten Signe Kongebro

Bag facaden med arkitekten Signe Kongebro

Vi bruger for meget skalmur, rullegræs og endeløs villavej siger Signe Kongebro som hellere vil se, at vi genanvender den bygningsmasse vi allerede her. Mød modtageren af Nykredits Fonds Bæredygtighedspris 2021

Del artiklen på

Hvem: Signe Kongebro, Global Design Director og partner i Henning Larsen       

Født: 1972, København     

Uddannelse: Uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi i København og Cooper Union for Advancement of Science and Art i New York. 

Kendt for: Sin store viden om bæredygtighed i byggeriet, udvikling af metode til at udvikle forskning til design, stifter af tegnestuens bæredygtighedsafdeling i 2008 og nuværende Research Development platform. 

Personligt: Signe bor i en lejlighed på Nørrebro sammen med sine to døtre 

Hvad synes du om den måde vi bygger på i dag?   

Der sker en polarisering lige nu. På den ene side er der alt for meget skalmur; når vi bygger boliger ligner det sgu hinanden alt sammen. Der er dybest set tre varianter, som reproduceres i en uendelighed. På den anden side er der også ved at indfinde sig et mere nuanceret syn på transformation, kulturmiljøer, renovering som en del ’decarbonization’ – altså på hvordan vi benytter og beskytter den bygningsmasse, de byer og landskaber vi allerede har. Der er sket et fagligt skred og opstået en stor designmæssig følsomhed. Den største mulighed for at vi bruger byggeri og byudvikling til den grønne omstilling og ’decarbonization’ sker gennem en frigørelse af de allerede – men ofte skjulte – kontekstuelle potentialer. 

Hvad er det værste, der er sket for byggebranchen i de seneste år?     

Groft sagt, synes jeg, at det værste er, at firmaer som HusCompagniet så stor succes. Halvdelen af alle danske boliger er en-familie villaer, og de har erobret en næsten lige så stor del af det areal vi bruger til boliger. Man skal ikke ret langt væk fra de store byer før man kan se, at man stadig anlægger store parcelhuskvarterer, hvor man kvæler al eksisterende biodiversitet, fælder alle træer og i stedet planter en lav bøgehæk og ruller rullegræs ud, og anlægger endeløse vejnet med fuld serviceret infrastruktur både over og under jorden. Det, verden har brug for er ikke flere af den slags parcelhuskvarterer. Vi skal bo tættere på hinanden så der ikke bliver smurt for tyndt ud med lav arkitektonisk kvalitet, som ingen gider at passe på om 40 år. Vi har til gengæld akut brug for plads til skovrejsning der kan ophobe CO2, og flere vilde naturområder i landskabet.Biodiversiteten er under pres, og dyreliv og plantearter forsvinder med alarmerende hast. Der ligger en vigtig opgave i at forstå, hvad folk leder efter siden de vælger at bo sådan, og så omsætte det til nye bæredygtige bo-former, som kan tilbyde tilsvarende kvaliteter. 

Hvad ville du gerne ændre ved byggebranchen?     

Jeg ville ønske at der kom et langt større fokus på transformation eller det man på engelsk kalder repurposing. Gerne krav fra bevarende lokalplaner med et nuanceret blik på de kulturmiljøer som har værdi. Jeg tror, vi kunne få nogle fantastiske kvarterer med tydelige spor af historie og identitet – noget som skaber betydningsfulde steder for alle. Hvis vi genbruger og optimerer eksisterende byggerier til andre formål end de oprindeligt blev bygget til, kan vi skabe et bæredygtigt alternativ til nybyggeri i en helt anden målestok end vi ser det i dag. Bygherreforeningen fik sidste år lavet en rapport, der viste at kigger man på det totaløkonomisk, så vil det typisk være mere end dobbelt så dyrt at bygge nyt fremfor at foretage omfattende renoveringer. Desværre har transformationsprojekter ry for at være dyre. Den myte gad jeg godt slå ned, for data for, at det modsatte er tilfældet, er der!  

Jeg mener i øvrigt også at vi genopdager gamle håndværksmetoder: renovering af gamle kernetræsvinduer, tagfodsdetaljer, stik, grater, etc. Hvis vi renoverer, kan vi slippe for en masse unødvendigt ressourceforbrug. Gamle vinduer, der har holdt i 100 år, kan renoveres, få tilføjet en forsatsrude og med den rigtige vedligeholdelse holde 100 år mere.  

Hvad er det bedste, der er sket for byggebranchen i de seneste år?     

Nu sker der virkelig noget – særligt de institutionelle investorer, som f.eks. pensionskasser, rykker på bæredygtighedsdagsordenen nu. Ikke kun på bygningsniveau, men for de helheder som bygningerne indgår i. Og det smitter af på kommunerne og de øvrige bygherrer og andre aktører i byggebranchen.  

Hvad er godt og skidt ved dansk arkitektur lige nu?   

Hos os i Henning Larsen ser vi på, hvad byudvikling og særligt landskab (både grøn og blå natur) har af betydning for det vi laver, og det binder os sammen på tværs af branchen. Der er langt om længe kommet fokus på biodiversitet i den almene diskussion, og både hvordan vi bruger planter og vand i byerne og som en del af en ’udviklingsstrategi’ for de døende landsbyer i Danmark.  

Samtidig oplever jeg, at vi står over for at skulle i gang med en oprydning i forhold til bæredygtighed. Jeg tør godt forudsige, at der er en renselsesproces på vej, hvor vi skal se på, hvad der virker og hvad der ikke virker. Her er nogle af de store investorer, så som NREP helt fremme med voldsomt ambitiøse målsætninger. 

Hvad betyder arkitektur for dig?    

Arkitektur betyder noget for de sammenhænge og kulturer vi er en del af. Civilisationer udvikler sig i samarbejde den måde vi indretter os på. Den kontakt vi har til hinanden, er uløseligt forbundet med det bygningskulturen tilbyder, og markører for det vi drømmer om at blive som individer i flokken. Samtidig skaber arkitektur også en kollektiv forbindelse til fortiden til dem vi har været engang og til fremtiden – til det samfund vi gerne vil være i fremtiden. 

Hvad ligger der på dit arbejdsbord lige nu?     

Der ligger lange lister over mulige samarbejdspartnere, kunder og projekter, hvor vores tilgang til byudvikling og landskab passer ind. Derudover ligger der et hav af præsentationer, som skal holdes i nær fremtid. Der er virkelig kommet gang i den igen efter Corona. Og så ligger der mine læsebriller, læbepomade og hovedtelefoner. 

Hvordan arbejder du med bæredygtighed?   

Det jeg overordnet set arbejder med, er at skabe en global position for Henning Larsen inden for urbanism og landskab, og det er sker på baggrund af den globale klima- og biodiversitetskrise, som påvirker vores klode. Jeg arbejder med bæredygtighed på den måde, at jeg forsøger at lokalisere viden som har indflydelse på det arbejde vi laver. Altså viden, der kan aktiveres så det kan blive synligt i designet. Det handler blandt andet om, transformationsholdninger til eksisterende byggerier, ressourcehåndtering og livsstil. Grundlæggende leder jegefter hvad byudvikling og landskab kan gøre for samfund og mennesker.  

Hvad er det vigtigste arbejdsredskab du har?     

Mit vigtigste arbejdsredskab er nok min nysgerrighed og mit behov for at udvikle med andre. Gennem samarbejde kan vi skabe begejstring og målrettethed, og i fællesskab kan vi skabe retning og meningsfuldhed i de designs vi laver. Dybest set handler mit arbejde om at udvikle designløsninger med andre og at skabe relationer.  

Hvilket af jeres projekter er du særligt stolt af?     

Jeg er særligt stolt af at have vundet Aarhus Re-Water, der skal ligge ved Tangkrogen. Et stykke samfundsmæssig infrastruktur som normalt gemmes væk, men som nu skal blive til Aarhus ’front stage’. Vi lærte af Moesgaard Museum i Aarhus at tre ud af fire af de besøgende kommer fordi det er et fedt sted at hænge ud og ikke fordi de vil til museum. Moesgaard er et godt eksempel på vellykket ’placemaking’ gennem arkitektur. Det er virkelig lykkes med Moesgaard, hvor museets tag er inddraget som en del af landskabet – det giver udsyn og inviterer til fysisk udfoldelse.  

Hvad gør du for at holde dig fagligt skarp?     

Jeg har mange samtaler med folk, som er uden for branchen eller er på grænsen til arkitektfaget. Det kan for eksempel være mobilitetseksperter, der ved noget om hvordan vi kan designe byer og transit hubs med ’flow’, eller livstilseksperter der ved, hvad der driver og motiverer mennesket på det nære plan. De giver mig et nyt perspektiv på mit eget fag, og jeg elsker at designe ud fra, hvad arkitektur kan gøre for mennesker i hverdagen, og hvordan vi skaber meningsfuldhed og social friktion gennem det byggede, fremfor hvordan det teknisk er skruet sammen.      

Hvis du skulle rose en fagfælle, hvem skulle det så være?   

Så vil jeg gerne fremhæve professor Mogens Morgen på Aarhus Arkitektskole i Transformation, Arkitektur og Territorier. Han har kastet sig ind i en superambitiøs udvikling af arkitektfaget, ved at flytte perspektivet fra at handle om restaurering af enkeltbygninger til at handle om udviklingen af kulturmiljøer i et urbant setting. Det er virkelig en innovativ og vigtig form for forretningsudvikling han har gang i, som er forankret i Mogens’ store erfaring fra andre jobs hos bl.a. Kulturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen.  

Har du gjort noget i dit professionelle liv som du aldrig vil gøre igen?     

Jeg ville ønske at jeg på et langt tidligere tidspunkt i min karriere havde fået øjnene op for arkitekturens evne til at brande virksomheder eller områder og til at skabe oplevelser for brugere eller borgergrupper. Arkitektur bliver langt stærkere, hvis fokus er på hvad arkitektur kan og ikke så meget hvordan det ser ud. Jeg ville ønske at jeg tidligere havde indset, at arkitektur ikke ’bare’ er en teknisk disciplin, men i langt højere grad handler om narrativer.  

Læs også: Bag facaden med arkitekten Signe Sand

’Bag facaden’ er en serie i magasinet Byggeri, hvor kolleger fra byggebranchen fortæller om det, der driver værket, om de opgaver, der ligger på skrivebordet, og om hvordan de bliver løst.

/ms

Læs mere om Byggeri

15/2 2022
AfskærmningAlu stigerBeslagBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.