Aktuelle nyheder - Byggeri

Bag facaden med stadsarkitekten Camilla Richter-Friis van Deurs

Bag facaden med stadsarkitekten Camilla Richter-Friis van Deurs

Hendes karriere startede på knæ i Kulturstyrelsens krybekældre, men siden satte hun sit aftryk på New York. Lige nu forbereder Københavns stadsarkitekt, at hendes by bliver verdens arkitekturhovedstad i 2023  

Del artiklen på

Foto: Troels Heien  

Hvem: Camilla Richter-Friis van Deurs, Stadsarkitekt, MAA, Ph.d.   

Født: 1976, Silkeborg  

Uddannelse: Det Kongelige Akademi, Arkitektskolen  

Kendt for: At have været stadsarkitekt i København siden 2019  

Personligt: Gift (med en arkitekt) og mor til to.   

Hvad er god arkitektur for dig?  

God arkitektur for mig svarer på en udfordring eller behov i vores samfund. Det kan være klimasikring, gode boligforhold, øget mobilitet, løsninger mod ensomhed, de bedste fysiske rammer for indlæring og leg eller nedbryder sociale barrierer mellem bydele. Arkitekturen er en brugskunst, derfor skal arkitekturen fungere i hverdagen, den skal kunne ’tåle’ at stå ude i regnvejret, og den skal være opført med smukke detaljer og materialer som patinerer med værdighed. Det, der gør et byggeri, byrum eller landskab vellykket, er summen af mange gode løsninger, som tilsammen opfylder hele spektret af tekniske, funktionelle og æstetiske løsninger. Arkitektur er svær at måle og veje, men som branche arbejder vi med en mængde certificeringsordninger, vejledninger, bestemmelser eller lokalplaner, som alle sammen prøver at sætte rammerne for den gode arkitektur, men i virkeligheden opfatter jeg alle disse rammer som den laveste fællesnævner. God arkitektur er, når man gør sig mere umage end de laveste rammer, og oftest vil det være helt åbenbart, også for ikke-fagfolk, når det er tilfældet.  

Hvem ville du gerne have haft til at tegne dit hjem? 

Siden 2008 har jeg boet i et hus fra 1972 af arkitekt Jørgen Raaschou Nielsen, som han tegnede til sin egen familie. Selvom huset er 50 år gammelt i år, er det fremsynet og adresserer mange af de tendenser og problematikker, vi arbejder med i byggeriet i dag: Det er bygget af træ, der er brugt genanvendte byggematerialer, huset opvarmes med jordvarme, der er lokal afledning af regnvandet på grunden, og fundamentet kan hæves ved grundvandstigning. For mig er det et eksempel på stor fremsynethed, at Raaschou Nielsen arbejdede så grundigt med at integrere bæredygtigheden i husets arkitektur, men gjort på en måde, så det samtidigt skaber store kvaliteter i det daglige liv i huset gennem materialevalg, funktioner og indretning. Mit lille sommerhus er tegnet af forhenværende professor i byplanlægning Ole Thomassen med en tilbygning af Vilhelm Wohlert og har på trods af den meget beskedne størrelse stor rumlighed og herlighedsværdi pga. en optimeret planløsning og gode dagslysforhold samt kontakt til den omkringliggende kontekst. Dette er også en meget tidstypisk udfordring, hvor vi skal bygge mindre boliger med gode rumlige kvaliteter. Begge huse er meget uprætentiøse, men er gennem deres gennemarbejdede løsninger for mig tydelige eksempler på den værdiskabelse, som arkitekter bidrager med i byggeriet.  

Hvad ligger der på dit arbejdsbord lige nu?  

Lige nu er jeg særligt optaget af byrums- og trafikplanen for Middelalderbyen, lokalplanen for Jernbanebyen samt planlægningen af 2023, hvor København er udpeget af UNESCO som verdens arkitekturhovedstad. Men i alt er jeg involveret i 100-150 projekter i forskellige stadier fra analyser og strategier, lokalplaner og byggetilladelser til design af nyt byrumsinventar. Det er et stort privilegie at arbejde med så mange aspekter af fysiske byens udformning; fra strategierne til spørgsmål omkring byens drift.   

Hvilket byggemateriale kan du bedst lide?  

Træ og tegl, det ved man, hvad er, og materialerne har vist sig både smukke og langtidsholdbare, men jeg er meget nysgerrig på de nye cirkulære og biobasserede byggematerialer, som er på vej frem.   

Er der et byggemateriale, du aldrig ville bruge?  

Materialer, som foregiver at være noget andet, end det de er, bryder jeg mig ikke om. Billige materialer kan være meget smukke, når de anvendes rigtigt. Jeg bliver så trist, når jeg ser typehuse skyde op overalt i villakvartererne med sort glaserede mansardtage, pudsede hjørnekvadere og kliksprosser på træ-aluvinduer, huse som ikke er en del af vores samtid, men prøver på at simulere noget gammelt og påtaget fint. Simon Kjær Hansen beskriver i sin bog Et forsvar for storbyen, hvordan ’utætheden’ i vores enorme forstadsudvidelse i virkeligheden er den største trussel mod den danske natur og den samlede bæredygtighed. Og når forstadsudvidelsen ikke er med smukke huse, som også vil være af høj kvalitet om mange år, så synes jeg, det er et vanvittigt spild af ressourcer.    

Hvad hjælper dig videre, når du er kørt fast i en opgave?  

Jeg har altid brug for at se ting på papir for at arbejde med opgaverne. Jeg tror, det er meget kendetegnende for de fleste arkitekter, at vi bruger de redskaber, vi lærte på arkitektskolen, til at skabe overblik og udvikle ideer. For mig betyder det at tegne, hvad enten det drejer sig om et analytisk diagram, en plan eller dispositionen for et foredrag. Det hjælper mig at få tankerne ud gennem blyanten.   

Hvad er det vigtigste arbejdsredskab, du har?  

Verbal kommunikation er mit vigtigste redskab. Jeg laver rigtig meget formidlingsarbejde af Københavns Kommunes politiker og strategier for at skabe dialog og erfaringsudveksle med branchen, og jeg prøver i denne dialog at oversætte de politiske beslutninger til relaterbare begreber i byggeriet. Et eksempel er ønsket om at skabe en ’levende by med kant’, som konkret bliver til et administrationsgrundlag for kantzoner i byggeriet. Nogle dage er jeg meget træt af at høre mig selv tale efter en hel dags møde, da det ligger i stadsarkitektstillingens funktion at være meget ’på’ og levere anbefalinger til alle projekter eller møder, jeg deltager i.  

Har du gjort noget i dit professionelle liv, som du aldrig vil gøre igen?  

Mit første job i branchen var at kravle rundt i krybekældrene under bygninger ejet af Slots- og Kulturstyrelsen for at lave opmålinger, som jeg overførte til digitale tegninger. Det håber jeg ikke, jeg skal gøre igen!   

Hvilken opgave er du særligt taknemmelig for at have fået?  

I min tid hos Gehl Architects var jeg projektleder for et projekt i New York. Det handlede om at skabe 35.000 m2 byrum og 400 km cykelstier. Det var utroligt lærerigt at opleve, hvordan en metropol af den størrelse arbejder politisk og organisatorisk. Jeg er utrolig taknemmelig for at have været en del af det projekt, og hver gang jeg ser en film eller TV, som foregår på Times Square, bliver jeg meget stolt.   

Hvad gør du for at holde dig fagligt skarp? 

Jeg er i den privilegerede situation, at jeg qua mit job som stadsarkitekt deltager i mange forelæsninger og debatter, læser bagvedliggende analyser samt ser en stor mængde af de projekter, der opføres i København. Det er en daglig videreuddannelse, som udfordrer mig til at beskæftige mig med sider af branchen og faget, som jeg ikke ved så meget om. I ferierne prøver jeg at læse op på fagrelevant litteratur, som er svært at nå i hverdagen, men det bliver nok ikke til så meget, som det burde.    

Hvad ville du gerne blive bedre til?  

Jeg prøver på at blive bedre til at give strategiske og konstruktive anbefalinger fremfor kritik.   

Hvis du skulle rive et halvt år ud af din arbejdskalender og tage i praktik igen, hvor ville du så helst have en praktikplads?  

Jeg ville gerne i praktik hos en havedesigner som Piet Oudolf for at lære om hans plantekombinationer og have fingrene nede i jorden hver dag. Der er meget lidt fysisk arbejde i mit arbejdsliv i dag, men havearbejdet giver mig stor glæde. Jeg er fascineret af, at det på den ene side er meget direkte – man kan med det samme se, når man har plantet noget – og på den anden side er landskabet en utrolig langsom kunstart, som vi ikke helt kan styre. Lidt som arbejdet med byer også er det.   

Er der noget i dit arbejdsliv, som du fortryder?  

Jeg er konsensussøgende af natur, men med alderen har jeg lært, at det er bedre at sige tingene, som de er og med det samme. Det skaber meget klarer rammer for det gode samarbejde. De fejl, jeg ser tilbage på med ærgrelse, handler ikke om det byggede, men oftere om relationer mellem mennesker, f.eks. har jeg ikke altid reageret hurtigt nok ift. medarbejderes trivsel eller stress, det fortryder jeg.   

Hvordan hænger dit arbejdsliv og dit privatliv sammen?  

Min mand er også arkitekt, vi mødte hinanden på arkitektskolens afdeling 3H for 26år siden. Derfor fylder samtalerne om byggeri og arkitektur også meget i mit privatliv. Jeg tror ikke, jeg kunne fungere uden at have hans støtte og sparring. Sammen har vi også altid gang i et bygge- eller renoveringsprojekt derhjemme, for det meste er vi også fagligt enige, og ellers diskuterer vi det længe. At dele arkitekturen skaber et fælles sprog, som vi ofte bruger som reference. Det er en stor del af vores forhold at opleve arkitektur sammen på rejser. Den største arkitektoniske oplevelse, vi har haft, var et ophold på Charles Moores Sea Ranch Condominium One.    

Hvorfor valgte netop du dit fag?  

Jeg ville have været konservator, men da der kun var optagelsesprøve hvert andet år, startede jeg på arkitektskolen, mens jeg ventede, men blev hængende, da arkitekturen fangede mig, især da jeg opdagede byplanlægningen og arbejdet med byens rum som fagområde.  

Hvem skylder du en særlig tak?  

Jeg studerede på masteruddannelsen og tog min ph.d. fra Jan Gehls afdeling på arkitektskolen i København. Efterfølgende arbejdede jeg i 11 år hos Gehl Architects, så derfor har Jan haft en helt uvurderlig indflydelse på mit arbejdsliv og karriere. Jeg tror, det var mit held tidligt under uddannelsen, at jeg blev optaget af bybygningen som en niche af faget, der på det tidspunkt ikke var særligt velanset. Men uden Jans vejledning og senere Helle Søholts tillid havde jeg ikke haft mulighed for de spændende internationale projekter, jeg har deltaget i, og formodentligt heller ikke været blevet stadsarkitekt København.   

Hvad er det værste, der er sket for byggebranchen på det seneste?  

Boligprojekter som en stor investeringsmulighed betyder, at der ofte bygges med en kortsigtet økonomi for øje, da mange udviklingsprojekter skal tjene sig hurtigt ind eller kunne sælges videre, når enten lokalplan eller byggetilladelse er givet. De bedste projekter i byen er ofte dem, hvor der er nogle udviklere, som har blik for det lange perspektiv, og som derfor er villige til at investere i langtidsholdbare byggematerialer, opbygning af bynaturen eller investeringer i sociale relationer, som skaber en langt større samskabelse og værdi både for brugere, bygherrer og byen. Et glimrende nyt eksempel er det nye hus på hjørnet af Ny Østergade tegnet af Praksis.  

Hvad er det bedste, der er sket for byggebranchen på det seneste?  

Det enormt store fokus på bæredygtighed de seneste år er nok det vigtigste bidrag, vi som branche kan bidrage med til vores fælles fremtid. Jeg oplever heldigvis, at langt de fleste rådgivere og bygherrer også er meget ambitiøse på bæredygtigheden, og nogle gange endda stiller højere krav end dem, vi kan stille som byggemyndighed f.eks. omkring cirkulære byggematerialer eller konstruktioner i træ. Det er beundringsværdigt.    

Hvad ville du gerne ændre ved byggebranchen?  

Jeg er ambassadør for Foreningen for Byggeriets Samfundsansvars indsats for ligestillingen samt diversitets ambassadør i Københavns Kommune. Selvom der er procentuel ligestilling mellem kønnene i arkitektfaget, med næsten lige så mange kvinder som mænd, halter vi stadig meget efter ift. lederstillinger og løn, og helt galt ser det ud i de udførende fag, hvor der kun er ca. 6 % kvinder i branchen. Herudover er seksuel chikane og forskelsbehandling desværre stadig en del af kulturen i branchen, noget jeg også har mærket på egen krop. Derfor er jeg særligt glad for at være med i Københavns Kommunes initiativ for at fremme kvindelige lærlinge på byggepladserne ved en række tiltag bl.a. samarbejder med erhvervsskolerne, bedre forhold i skurvogne og omklædningsrum, fokus på familieforhold, omgangstone og code of conduct. Jeg oplever, at der er lang vej fra toppen af branchen, hvor intentionerne er rigtig gode, og så ud til hverdagen på byggepladserne, hvor jeg desværre stadig oplever grænseoverskridende adfærd og en meget machodomineret kultur. Hvis vi som branche skal tiltrække de dygtigste medarbejdere, skal vi tilbyde et meget mere inkluderende arbejdsmiljø, hvilket samtidigt ifl. mange undersøgelser fremmer innovationen og ultimativt også den økonomiske værdi i branchen.   

Hvis du kunne give byggebranchens beslutningstagere et godt råd med på vejen, hvad skulle det så være?  

Tænk på hvordan I med hvert eneste projekt kan være med til at understøtte kvaliteten i det byggede miljø og en bæredygtig byudvikling. Et godt sted at starte er Københavns Kommunes Arkitekturpolitik som med kapitlerne Arkitektur, der fortæller, Bygget til københavnerliv og Ansvarligt designet udfolder byens ambitioner.

--- 

Læs også: Bag facaden med arkitekten Signe Sand

’Bag facaden’ er en serie i magasinet Byggeri, hvor kolleger fra byggebranchen fortæller om det, der driver værket, om de opgaver, der ligger på skrivebordet, og om hvordan de bliver løst.

/ms

Læs mere om Byggeri

13/6 2022
AfskærmningAlu stigerBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.