Bauhaus går ind i trailerudlejning

Bauhaus går ind i trailerudlejning

Byggevarehus udskifter og opdaterer hele trailerparken, så kunderne nu kan vælge frit mellem fire forskellige typer trailere i alle kædens varehuse

Byggevarehuset Bauhaus tilbyder nu sine kunder at låne en gratis trailer til at transportere de varer hjem med, som de har købt i varehuset.

Kæden har netop indgået en aftale med Thule Rental, der er en del af Brenderup Group, så kunderne enten kan booke en gratis trailer i selve varehuset eller hjemmefra via Bauhaus’ hjemmeside. Hvis man booker online hjemmefra, er den eneste omkostning et reservationsgebyr på 25 kroner.

Bauhaus tilbud gælder fire forskellige trailere i alle varehuse. Den store lukkede flyttetrailer er velegnet til flytning af større og mindre ting med garanteret tørvejr til følge. Når den først er booket, kan den bruges fra afhentningstidspunktet til dagen efter.

Derudover udlånes en bred boogietrailer, mindre åbne trailere samt en ny gittertrailer, som sikrer, at haveaffald og byggerod ikke blæser af undervejs til genbrugsstationen.

Udvalgte varehuse tilbyder desuden udlejning af en varebil på timebasis.
Thule Rental er en del af Brenderup Group, der er Nordens største producent af trailere, og som producerer og markedsfører kvalitetstrailere under navnet Brenderup, som også sælges i Bauhaus. Thule Rental har omkring 12.000 aktive trailere i hele norden.

cmn

2/3 2015