Betonfabrik hædret med prisPrisen blev modtaget af Confac A/S' fire stiftere og direktører med Hans Verner Lind og Erling Holm bagerst, og forrest borgmester Torben Hansen, Peter Adamsen og Frank Laursen. Foto: Randers Kommune

Betonfabrik hædret med pris

Randers Kommunes Erhvervspris 2019 går til Confac A/S, der blandt andet vinder prisen for sin anderledes måde at organisere og drive virksomhed på

- Årets prisvinder er en innovativ og nytænkende virksomhed, der arbejder med synlige, fælles mål og et minimum af hierarki. Virksomheden skaber resultater, der giver genlyd udover kommunegrænsen. Og den står for meget af det, som vi i Randers gerne vil forbindes med: Vedholdenhed, dygtighed, samarbejde og virkelyst," sagde borgmester Torben Hansen umiddelbart inden han afslørede vinderen af Randers Kommunes Erhvervspris 2019.

Prisen går i år til betonvirksomheden Confac A/S, der modtog prisen i forbindelse med Borgmesterens Nytårskur den 8. januar 2019. Nytårskuren er en fast tradition, hvor erhvervsliv og Randers Kommune mødes for at ønske godt nytår. Årets hovedtaler var CEO Mads Nipper fra Grundfoss og borgmester Torben Hansen.

Anderledes tankegang skaber resultater
Randers Kommunes Erhvervspris bliver uddelt til en virksomhed, der i samspil med kommunen eller af egen kraft har markeret sig positivt og dermed bidrager til en positiv udvikling i og af Randers Kommune.

Det har Confac A/S gjort i særdeleshed i 2018, hvor virksomhedens produktionsareal er øget, mange nye medarbejdere er kommet til, mens omsætning og indtjening samtidig er forøget. Men det er især virksomhedens evne til at tænke anderledes, som juryen har lagt vægt på.

- Årets prisvinder har en vision om at være foregangsvirksomhed i sin branche ved at nytænke måden at organisere sig - og drive virksomhed på. Et bærende element i denne vision bygger på filosofien om, at når det går godt for virksomheden, så går det også godt for medarbejderne. sagde Torben Hansen med henvisning til, at virksomhedens ansatte er reelle medejere af Confac A/S i kraft af deres medarbejderaktier.

- Vi er meget glade for prisen og ikke mindst for baggrunden for den. Vi er fire ligeværdige i en kollektiv ledelse og 100 medarbejdere, som er medejere. Vi løfter i flok hver eneste dag, sagde Frank Laursen, da han sammen med sine tre meddirektører modtog prisen.

-jhn


Fakta om Confac A/S
Confac A/S leverer betonfacader til alt fra simple byggerier til unikke designfacader. Virksomheden ligger i den sydlige del af Randers og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Desuden gør virksomheden et ekstraordinært arbejde i forhold til at støtte udsatte borgere i at finde tilbage til arbejdsmarkedet, ligesom virksomheden gerne åbner døren for studerende og dermed bidrager til uddannelsen af fremtidens arbejdskraft.

Fakta om Randers Kommunes Erhvervspris

Siden 2015 har Randers Kommune uddelt erhvervsprisen. Vinderen bliver valgt af en jury, der består af repræsentanter for Dansk Industri, Dansk Byggeri, LO, FTF, Uddannelsesinstitutionerne i Randers og omegn samt Erhverv Randers. Juryen vælger mellem en række virksomheder, som er nomineret af forvaltningen i Randers Kommune.

10/1 2019
  • Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    byggeri ›Ny havplatform skal gøre det lettere at finde og genbruge viden, så miljøvurderinger og nye anlægs- og forskningsprojekter kan bygge videre på det, der allerede er undersøgt. Det skal styrke grundlaget for beslutninger om brugen af havet
  • Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    byggeri ›Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære