Boligejere med byggelyst
100.000 besøger hvert år byggeudstillingen, Huset Middelfart, for at få råd og inspiration til deres byggeprojekt
Nyt bad, nye vinduer og en pavillon i haven. Det er tre boligforbedringer, de besøgende i Huset Middelfart typisk ønsker sig.
En undersøgelse, fortaget blandt besøgende i maj og juni 2017, viser stor lyst og parathed til at foretage investeringer i boligforbedringer.
- Generelt viser tallene, at de danske boligejere, der besøger byggeudstillingen her i Middelfart, er klar til at investere i renovering og fornyelse af boligen, fortæller direktør for Huset Middelfart, Jan Røgind Jørgensen.
Før kom de besøgende især for at få inspiration, mens de i dag ofte kommer for at se og røre produkterne samt få information og faglig rådgivning.
- Vi oplever, at de besøgende i dag er tættere på en beslutning om at købe et bestemt produkt før de kommer på vores byggeudstilling end tidligere, siger Jan Røgind Jørgensen.
41 % af de adspurgte besøgende forventede at investere 50.000-250.000,-kr., mens 32 % forventede at bruge mere end 250.000 kr. på at realisere deres boligdrømme.
Undersøgelsen viser desuden, at 75 % af de besøgende forventer at realisere deres byggeplaner inden for et år.
- For nogen kan det måske lyde som en lang betænkningstid, men når vi taler om større investeringer går der typisk mange måneder fra de første overvejelser til den endelige beslutning.
- Vi har stadig mange besøgende, der starter deres drømme og byggeplaner hos os, men vi oplever også flere, som har taget beslutning om at renovere eller bygge nyt, før de kommer her, siger Jan Røgind Jørgensen og fastslår, at et besøg i Huset Middelfart altid vil være relevant og givende uanset, hvor i byggeprocessen, man befinder sig.
- Selvom langt de fleste af vores besøgende ifølge undersøgelsen er klar over, at vi har et meget bredt udbud af produkter og løsninger, vælger knapt 15 % udelukkende at kigge på en forudbestemt produktgruppe, mens godt 70 % at de besøgende vælger at gå en tur rundt i hele udstillingen, fortæller Jan Røgind Jørgensen.
36 % af de besøgende vil renovere badeværelser og på udstillingen kan de afgive ordre på en komplet løsning inklusiv levering og montering på baggrund af en 3D tegning, der viser resultatet før man går i gang.
Andre populære produktgrupper er vinduer, døre, gulve, tage, pavilloner og andet haveinventar og hele fritidshuse.
Huset Middelfart oplever også en øget efterspørgsel på energirenovering, sikring af hjemmet, materialer til bæredygtigt byggeri og udeliv som vildmarksbade, udesauna og udekøkkener.
Huset Middelfart har åbent med gratis entré og parkering 360 dage om året fra 10-17. Gratis byggerådgivning på udvalgte dage.