Boligjobordningen er endnu en gang fredet- Vi synes det er rigtigt fornuftigt, at Boligjobordningen giver danskerne et økonomisk incitament til at få udført grønne renoveringer i ens hjem, siger Palle Thomsen.

Boligjobordningen er endnu en gang fredet

Skatteminister Morten Bødskov har slået fast i et svar til Folketinget, at regeringen ingen planer har om at afskaffe Boligjobordningen - og det vækker glæde hos Danske Byggecentre

Samfund - politik

Skatteminister Morten Bødskov har slået fast i et svar til Folketinget, at regeringen ingen planer har om at afskaffe Boligjobordningen. Dette på trods af, at regeringens støttepartier Radikale Venstre, SF og Enhedslisten henover sommeren har skabt uro om Boligjobordningens fremtid.

- Boligjobordningen har levet en omtumlet tilværelse, så den nylige udmelding fra skatteministeren om en bevarelse ser vi meget positivt på hos Danske Byggecentre. Det er nødvendigt med stabilitet omkring ordningen, så vi ikke påvirker folks lyst til at investere i deres bolig i en negativ retning, udtaler Palle Thomsen, adm. direktør Danske Byggecentre.

Boligjobordningen hjælper den grønne omstilling
Argumentationen fra støttepartierne for at afskaffe boligjobordningen har været, at pengene i stedet skal bruges på 'det grønne område' og 'grønne tiltag'. Det er lige præcis det, som håndværkerfradraget i Boligjobordningen er med til, at hjælpe med den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Byggecentre, der fortsætter:

- I håndværkerfradraget kan man f.eks. få fradrag for udskiftning af vinduer og terrassedøre med glas, isolering af ydervægge, gulv og tag, installation af varmestyringsanlæg samt flere andre tiltag, der er med til at energi-optimere danskernes huse, og dermed reducere CO2 udledningen.

Danske Byggecentres anbefaling
Danske Byggecentre synes langt hellere, at man med fordel kunne se på at forhøje beløbet for håndværksydelser. Som det er i dag kan man få fradrag på op til 6.100 kr. for serviceydelser og 12.200 kroner for håndværksydelser, primært med et grønt sigte. Man kan kun få fradrag for arbejdslønnen, og altså ikke materialerne.

- Vi ser gerne, at man i første omgang gjorde det muligt at sammenlægge beløbene, så man giver danskerne mulighed for at få et fradrag på 18.300 for håndværksydelser, og dermed et større økonomisk incitament til at lave grønne renoveringer, som f.eks. at energirenovere ens hjem, siger Palle Thomsen og uddyber:

- Vi synes det er rigtigt fornuftigt, at Boligjobordningen giver danskerne et økonomisk incitament til at få udført grønne renoveringer i ens hjem, da det er med til at sænke CO2 udledningen i Danmark. Vi ser dog helst et bredere håndværkerfradrag, så der er et større incitament til danskerne for at få udført alle former for renoveringer af deres hjem.

- Det er vigtigt, at vi giver de danske boligejere mulighed for at hæve kvaliteten af deres hjem, både når det gælder grønne renoveringer, men i den grad også almene renoveringer, som vil skabe samfundsmæssig værdi i form af værdiforøgelse af de danske boliger, slutter han.

-jhn

26/8 2019
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger