Bæredygtighed er stadig på mode
Energiforbruget i bygninger skal mindskes, men vi må ikke gå på kompromis med dokumentation, et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur, lyder det fra Teknologisk Institut
Vi er midt i en modeuge, hvor bæredygtighed er højt på agendaen – og klimadebatten raser. I byggebranchen og på Teknologisk Institut er bæredygtigheden også stadig ’in fashion’, og der arbejdes dagligt for en grønnere branche og for at sætte fokus på hele bæredygtighedspaletten.
Der er nemlig mange aspekter af bæredygtighed, når man ser på bygge- og anlægsbranchen. Udvikling af grønnere materialer med mindre CO2-aftryk, cirkulær økonomi og håndtering af byggeaffald, indeklima og sundhed, Build 4.0 og teknologiernes samspil med bæredygtigheden, energirenovering af den eksisterende bygningsmasse og ikke mindst hele dokumentations- og certificeringsaspektet.
Mette Glavind er direktør på Teknologisk Institut og hun arbejder dagligt for at sikre, at vi bygger høj kvalitet med fokus på miljø og bæredygtighed, samtidig med, at vi sikrer, at dokumentationen er i orden og indeklimaet er sundt. Når man taler om bæredygtighed i byggeriet, er energiforbruget altid nærværende, men på Teknologisk Institut har man en mere holistisk tilgang til bæredygtighedsbegrebet.
- Hvis vi skal definere bæredygtigt byggeri, så skal vi, på bygningsniveau, inkludere tre aspekter – de miljømæssige, sociale og økonomiske. Selvom det er oplagt, at energiforbruget i bygninger skal mindskes, så må vi ikke glemme, at det skal ske uden, at man går på kompromis med dokumentation, et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur, siger Mette Glavind.
Vi skal også se på de enkelte materialer
En anden væsentlig pointe, når vi taler bæredygtighed, er, at vi ikke kan nøjes med bygningsniveauet, understreget hun:
- Vi er nødt til også at se på produktniveauet, og stille høje krav til f.eks. materialers miljøegenskaber og afgasning. Også her skal vi huske bygningers indeklima og dagslysforhold, totaløkonomi samt miljø- og arbejdsmiljøforhold under byggeprocessen. Med andre ord, er bæredygtighed i byggeriet langt mere end energi og CO2, selvom disse naturligvis er vigtige indikatorer i det samlede regnskab, siger Mette Glavind.
Fra gode intentioner til handling
At der er brug for flere incitamenter, hvis den bæredygtige og cirkulære omstilling skal blive en succes, er Mette Glavind heller ikke i tvivl om.
- Hvis vi for alvor skal lykkes med en grøn omstilling – ikke mindst den cirkulære omstilling - så har vi brug for, at myndighederne tilpasser lovgivningen, for de frie markedskræfter alene er ikke nok. Branchen har brug for, at myndighederne stiller krav, så de virksomheder som ønsker at arbejde cirkulært har en chance på markedet. Som det er nu, er det sværere at dokumentere cirkulære produkter end lineære. Branchen har med lanceringen af Den Frivillige Bæredygtighedsklasse også selv lagt op til, at der skal stilles større krav til bæredygtigheden, siger Mette Glavind.
Hun tilføjer, at der på Teknologisk Institut arbejdes ud fra parametrene kvalitet, sporbarhed og dokumentation – både i den grønne omstilling og generelt, da det er med til at sikre, at vi ikke bygger miljøfarlige stoffer ind i vores bygninger samt anvender materialer, til en brug, som de ikke er beregnet til.
-los
