Aktuelle nyheder - Byggeri

Building Green går ud med det største program nogensindeFarmhouse af Chris Precht

Building Green går ud med det største program nogensinde

Building Green har nu lanceret programmet for årets største grønne byggeevent i Forum den 30. og 31. oktober med mere end 130 talere og et særligt fokus på bæredygtige fællesskaber

Del artiklen på

I år sætter Building Green fokus på bæredygtige fællesskaber, hvilket også er afspejlet i årets program. De fire scener i Forum får besøg af over 130 talere, og det er det største program, Building Green har lanceret til dato. Arrangørerne bag er meget tilfredse med årets programsammensætning:

- Vi er stolte og glade over at præsentere vores tema for i år og det samlede program. Udover bæredygtige fællesskaber har vi også lagt vægt på emner som politik, klima, materialer og nye boformer, lyder det fra programleder Sarah Elhauge.

Når dørene åbner til Forum i efteråret står Københavns stadsarkitekt Camilla van Deurs på scenen med en åbningstale omkring bæredygtige fællesskaber på byniveau.

Nytænkning og store navne
Building Green får besøg af nogle af de danske navne, der går forrest, når det handler om bæredygtighed. For eksempel er den garvede arkitekt og byplanlægger Jan Gehl en del af årets program sammen med frontløberen Anders Lendager, der er arkitekt og grundlægger af Lendager Group. Den nye boligminister Kaare Dybvad lægger også vejen forbi Forum for at tale om regeringens arbejde med bæredygtighed i byggeriet.

Fra det store udland får eventen prominent besøg af træpioneren Michael Green, der vil tale om brugen af træ i byggeriet. Desuden kommer der besøg af østrigske Chris Precht, som arbejder meget utraditionelt med at bygge nye fællesskaber for fremtiden.

- I år er vi gået efter at få de mest banebrydende projekter rundt omkring i verden på programmet. Det har vi gjort for at give plads til nytænkning og upcoming frontløbere. Projekterne er meget relevante og kan give en masse inspiration, lyder det fra Sarah Elhauge.

-jhn

Fakta om Building Green, København 2019

Building Green afholdes i Forum, Julius Thomsens Plads, 1, 1925 Frederiksberg C, den 30. og 31. oktober 2019

Se programmet her

Læs mere om Byggeri

20/8 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder