Byggemarkedskæde støtter elever med personlig mentor23-årige Jennifer Lauritzen (t.h.) fik hjælp af sin mentor Camilla Møller Jensen (t.v.), da Jennifer for et års tid siden mistede en stor del af motivationen for sin uddannelse. Foto: PR.

Byggemarkedskæde støtter elever med personlig mentor

Detailhandlen efterlyser arbejdskraft som aldrig før, men mere end hver femte elev falder fra. XL-BYG har derfor indført personlig mentor til alle elever. Det sikrer et frafald, fire gange lavere end gennemsnittet

Samfund - Uddannelse

Detailhandlen mangler uddannet arbejdskraft som aldrig før, men ifølge nye tal fra Danmarks Statistik går det den forkerte vej med flere nyuddannede til branchen. De sidste fem år i træk er antallet af færdiguddannede elever på landets erhvervsfaglige detailhandelsuddannelser faldet, og i dag er det mere end hver femte elev, der ikke gennemfører deres detailhandelsuddannelse.

Det får en af detailbranchens store aktører til at slå i bordet. XL-BYG, der hvert år uddanner 100 elever, mener, detailhandlen skal tage større ansvar for, at eleverne gennemfører deres uddannelse.

– Det er meget skuffende og kræver handling her og nu. Rigtig mange unge mennesker er gået tabt for detailhandlen. Uddannelsessystemet kører for fuld damp for at rette op på problemerne. Nu er det på tide, flere virksomheder kommer ind i kampen om praktikken og tager større ansvar for uddannelsen af den arbejdskraft, de selv råber på, lyder det fra XL-BYGs HR-chef Liselotte Christensen.

Elever falder fra i praktikken
På Handelsfagskolen har faglærer indenfor detail, Claus Christensen, fulgt en lang række detailvirksomheders indsats på elevområdet i mange år. Han oplyser, at eleverne især falder fra i praktikperioden, der fylder meget i uddannelsen.

– Det er vigtigt, at en virksomhed er fysisk og mentalt tilstede overfor eleverne og får dem til at forstå, at deres indsats er vigtig. Den ene dag skal man give plads, og dagen efter skal man turde blande sig, når der er problemer, siger Claus Christensen.

Mentor støtter, når det er svært
For at fastholde sine elever i praktikken har XL-BYG indført en mentorordning med en personlig mentor til hver elev. Fastansatte nøglepersoner er ansvarlige for elevernes uddannelse og får redskaber til at sikre elevers oplæring fagligt og menneskeligt.

I dag har kæden et frafald på syv procent blandt sine detailhandelselever. Dermed klarer de sig tre - fire gange så godt som konkurrenterne i detailhandlen og byggevarebranchen. I sidstnævnte er frafaldet i perioder helt oppe på 29 procent. Prisen for mentorordningen er en million kroner om året, og byggevarekæden har årligt omkring 100 detailelever under uddannelse.

– Værdien af ordningen er indiskutabel. Den er enormt positiv. Både for os og for detailbranchen. Men i virkeligheden har vi gjort vores bedste for at se udover kortsigtet profit. Vi har fokuseret på, hvad der får elever og unge mennesker til at trives i deres job, udvikle sig menneskeligt og tage ansvar for, at de leverer et stykke arbejde af høj faglig kvalitet, siger XL-BYGs HR-chef Liselotte Christensen.

Lærte at sige tingene ligeud
23-årige Jennifer Lauritzen er netop færdiguddannet som salgssassistent under byggemarkedsuddannelsen. Hun startede som elev i august 2017 i byggecenteret hos XL-BYG Grønvold & Schou A/S i Slagelse. I dag trives hun på

arbejdet, men for et års tid dalede hendes motivation for uddannelsen markant:

– Jeg følte slet ikke, jeg lærte nok, og jeg kunne ikke se, jeg ville blive klar til det ansvar, der følger med indenfor et år. Det spottede Camilla, min mentor. Hun var meget ligefrem og lærte mig at sige, hvad jeg havde brug for og gå til mine erfarne kolleger med flere spørgsmål, samt være proaktiv på at få viden og erfaring. Det hjalp rigtig meget. Derudover har hun også lært mig at skabe struktur og sammenhæng mellem hverdagspraksis og min hovedopgave.

Camilla Møller Jensen, der hjalp Jennifer, er i dag sælger og arbejder med de professionelle kunder ved XL-Byg Grønvold & Schou A/S i Slagelse, men hun kan sagtens huske tiden som elev:

– Det kan være svært at turde spørge om hjælp, og det kan være grænseoverskridende at lære at lave fejl. Jeg har selv været meget genert engang og fandt det udfordrende bare at ringe efter en pizza. Men det er okay. Jeg går meget op i at være positiv og fremadrettet, når eleverne kommer. Vi dvæler ikke ved fejlen, men ser på løsningen.

3/10 2019
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR