Aktuelle nyheder - Byggeri

Bygger nyt campus i KalundborgFynske Skjøde har stor erfaring med campusbyggeri. Her visualisering af det nye campusbyggeri Biotek Kalundborg på Professionshøjskolen Absalon (tidl. University College Sjælland).

Bygger nyt campus i Kalundborg

Skjøde vinder hovedentreprise på det nye store campusbyggeri Biotek Kalundborg på Professionshøjskolen Absalon

Del artiklen på

Feltet startede med syv entreprenører, hvoraf fem gav bud men det var altså den fynske entreprenør Skjøde A/S, der blev tildelt hovedentreprisen. Byggeriet skal huse diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi og professionsbacheloruddannelsen i bioanalytisk diagnostik.

Biotek Kalundborg, der er målrettet diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi og professionsbacheloruddannelsen i bioanalytisk diagnostik, bliver på knap 5000 m2 beliggende ved Rynkevangen i Kalundborg.

Den lidt rå og industrielle bygning er tegnet af Rønnow Arkitekter i samarbejde med rådgivende ingeniørfirma Rambøll Danmark, og kommer til at indeholde stueetage og 1. sal med undervisningsfaciliteter, projektfaciliteter, fællesarealer, foruden en indskudt mellemetage med fælles hovedindgang samt kantine og produktionskøkken.

Hovedentreprisen omfatter derudover også terrænarbejder, udendørs studiearealer og en todelt varegård til laboratoriefaciliteter og produktionskøkken.

Byggeriet begynder ultimo juni og den nye campus forventes at stå færdig juli 2021.

- Professionshøjskolen Absalon er en uddannelsesinstitution, der passer lige ind vores forretningsstrategi, og det har ligget os på sinde at få opgaven på et så ambitiøst og fremsynet byggeri. Der er høje forventninger til Biotek Kalundborg, og vores erfarne team står bag mange skolebyggerier – projekter, som virkelig stiller krav til tværfagligt samarbejde, åben kommunikation og projektstyring, udtaler Allan Nielsen, adm. direktør i Skjøde, der har gode erfaringer med både offentligt byggeri, erhvervsbyggeri og boligbyggeri.

I Odense er virksomheden pt. i gang med byudvikling af Gartnerbyen, en ny grøn bydel i Odense på ca. 140.000 m 2.

-los


Læs mere om Byggeri

24/6 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.