left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Bygger større trælast i NuukDet 5500 m2 store byggecenter i Nuuk får både drive-in hal, meget større butik, alle byggematerialer under tag og bedre faciliteter for både kunder og medarbejdere.

Bygger større trælast i Nuuk

Stark opfører ny trælast i Nuuk, der bliver dobbelt så stor som den nuværende forretning. Byggecenterkæden har i alt seks forretninger i Grønland

Del artiklen på

Dobbelt så stor bygning med drive-in hal, meget større butik, alle byggematerialer under tag og bedre faciliteter for både kunder og medarbejdere: Det bliver nogle af fordelene ved en ny, moderne trælast, som Stark er begyndt at opføre i Nuuk.

- Det er et projekt, der viser vores tro på fremtiden i Grønland. I disse år bliver der investeret og bygget massivt i Nuuk og andre områder af Grønland. Derfor investerer vi nu selv i et marked, som vi ser et fortsat og stort vækstpotentiale i, og hvor Nuuk bliver omdrejningspunktet for vores aktiviteter i Grønland, siger adm. direktør Britta Korre Stenholt.

Alle materialer kommer under tag
Den nye trælast får et bruttoareal på mere end 5500 m2 inklusive en 1. sal med udstillinger og kontorfaciliteter. En af de helt store forbedringer i forhold til den nuværende trælast i Nuuk er, at alle materialer kommer under tag. Med det arktiske klima i Grønland er det en stor fordel; både for kunderne, der fremover også kan hente varer i en drive-in, og for medarbejderne, der kan arbejde indendørs. Med de nye rammer kan Stark Nuuk også lagerføre og udstille nogle af de bedste mærker og produkter til byggeriet, der kan inspirere til store og små byggeprojekter.

- Vi får i det hele taget mere lagerplads. Det er en klar gevinst, fordi det i sagens natur tager tid at få varer sejlet til Grønland. Med mere lagerplads får vi kortere leveringstid og øget tilgængelighed på et bredt udvalg af varer og byggematerialer lokalt i Nuuk, men det bliver også muligt, i større omfang end i dag, at levere varer ud på kysten til både kunder og de øvrige fem forretninger i Grønland, siger direktør for Stark Grønland Poul Erik Nørnberg, der ser frem til at opruste trælasten i Nuuk til den markante vækst, som området oplever.

- Aktiviteten i Grønland er høj. Ikke mindst i Nuuk, hvor der bliver bygget rigtigt mange nye boliger. Den høje aktivitet ser vi fortsætte – efter corona forventes eksempelvis et øget behov for faciliteter til bl.a. turister. Vi har stor tiltro til den fremtidige vækst i Grønland, som vi nu gør os klar til med den nye og større trælast.

Læs mere under billedet...
Mere lagerplads giver kortere leveringstid og øget tilgængelighed på et bredt udvalg af varer og byggematerialer. Det er især en klar gevinst i Grønland, hvor det tager tid at få varer frem.

Der skal dog mere til at skabe succes i Grønland end en ny, stor og flot forretning. Grønland er et enormt område med store afstande, og derfor går vejen mod succes bogstaveligt talt via effektiv logistik. Her er større lagerfaciliteter et klart plus, og derudover har Stark specialiseret sig i at optimere fragten for kunderne og leverandørerne med pakning af containere, hvor plads og vægt er nøje afstemt.

Stark har været til stede i Grønland siden 1983 og har forretninger i Nuuk, Aasiaat, Ilulissat, Qaqortoq, Sisimiut og Tasiilaq. Det nye byggecenter i Nuuk åbner i løbet af sommeren 2022. Byggeriet opføres af Permagreen Grønland, der har mange års erfaring med at bygge i Grønland.

-los



Læs mere om Byggeri

26/2 2021
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.