BYGGERI: Kæmpelager skal ekspandere Lidl
Med nyt 40.000 m2 centrallager i Køge kan Lidl nu fordoble antallet af butikker på dansk grund
Lidls nye centrallager i Køge er blandt de største lagerbygninger på dansk jord målt i areal og skaber dermed de bedste forudsætninger for dagligvarekædens yderligere vækst- og ekspansionsplaner i Danmark. Det 40.000 m2 store lager indeholder både frys, køl og tørvarelager og bliver forsyningsnerve for Lidls 41 butikker i hovedstadsområdet, på Sjælland og Lolland-Falster.Det gigantiske lager er opført som en traditionel lagerhal med en pladebeklædning i differentierede grå nuancer, der sikrer det store hus en diskretion og elegance - en tilpasning til det omgivende flade landskab.
Du kan læse meget mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri.
-kj