left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Byggeriet forventer fremgang i år

Byggeriet forventer fremgang i år

Danmarks Statistik har udsendt tallene for byggeomsætningen 2020, og de viser uændret byggeomsætning. DI Dansk Byggeri forventer moderat fremgang i omsætning og beskæftigelse i år

Del artiklen på

Af Dan Bjerring

Coronakrisen og den fortsatte nedlukning i mange brancher tager hårdt på erhvervslivet. Men byggeriet hører til de brancher, der formåede at holde skansen med en omsætning, som i 2020 endte med at ligge på status quo i forhold til 2019, der også var et godt byggeår.

Danmark Statistiks nye tal viser, at den samlede indenlandske omsætning i bygge- og anlægsbranchen i 2020 landede på næsten 290 milliarder kroner:;

- Nu kan der gøres årsstatus for byggeomsætningen i 2020. Det endte, trods coronakrisen, på en marginal fremgang på 0,1 procent i forhold 2019, som også var et rigtig godt byggeår. I det hele taget kan vi – malet med den brede pensel – se tilbage på syv års ubrudt byggeopsving siden 2014, siger underdirektør for erhvervspolitik i DI Dansk Byggeri, Torben Liborius.

Manglende anlægsopgaver trækker ned
Han peger på, at den næsten uændrede omsætning skyldes en kombination af politiske tiltag – herunder det suspenderede anlægsloft i kommunerne – og det corona-resistente boligmarked, der i 2020 sikrede en fortsat høj omsætning i byggebranchen. Omvendt trækker manglen på anlægsopgaver, især på vejområdet, i nedadgående retning.,

I den makroøkonomiske prognose fra februar forventer DI en fremgang i boliginvesteringerne på 4,9 procent i 2021. DI Dansk Byggeri kommer senere på foråret med en mere dybdegående analyse af tendenserne i 2021 og 2022 for bygge- og anlægsbranchen.

DI Dansk Byggeri forventer, at 2021 bliver præget af høj aktivitet på renoveringsområdet - især begynder renoveringen af almene boliger finansieret af Landsbyggefonden at slå igennem i omsætning og beskæftigelse.

Femern kommer i gang
Samtidig giver de mange bolighandler også stadig en del renoveringsopgaver på privatboligmarkedet. Endelig kommer Femern-byggeriet også så småt i gang i 2021, selvom DI Dansk Byggeri stadig efterlyser en langsigtet investeringsplan for infrastruktur:

- Bygge- og anlægsbranchen er dermed en uhyre vigtig brik i genopretningen af økonomien. Og selvom der er fart på byggekranerne, begyndende mangel på arbejdskraft og også udsigt til stigende materialepriser, så er det nok en øjenåbner for nogle, at slutfacit for byggeriet i 2020 blev status quo i forhold til 2019 - hverken mere eller mindre, siger Torben Liborius

Læs mere om Byggeri

25/2 2021
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.