Byggesektoren står foran stor klimaomstilling de kommende år
Der cirka 31 millioner kvadratmeter kommunale bygninger, og lidt mere end 33 procent af disse bygninger er ikke energimærket, selv om det er krævet
Af Dan Bjerring
Christiansborg’
Ifølge den tidligere direktør i Dansk Byggeri - nu seniorrådgiver i CONCITO - Michael H. Nielsen, bør indsatsen for energieffektivisering tage afsæt i en række forskellige aktiviteter.
Det gælder ikke mindst at nyttiggøre spildvarme alle steder - også fra de store datacentre, som er skudt op flere steder i landet:
- Vi skal udskifte pumper og termostater til nye effektive af slagsen. Og vi skal arbejde med optimering af ikke mindst større bygningers drift. Med brug af digitale systemer - der er baseret på sensorer og realtidsdata om varme, elektricitet og vejr - skal vi sikre en effektiv drift. Erfaringer viser, at vi alene her kan opnå besparelser i energiforbruget på op til 15 procent. Som sidegevinst kan der leveres et bedre indeklima, siger Michael H. Nielsen til BygTek.
Klimaskærmen skal forbedres
Han understreger også vigtigheden af, at bygningernes klimaskærm energiforbedres, når klimaskærmen alligevel skal renoveres eller forbedres:
- Det sikrer en fornuftig økonomi og levetidsforlænger vores bygninger, hvad der ud fra et klimahensyn er det rigtige at gøre. Bygninger skal leve længere. Og hvis vi samtidig giver adgang til forbrugsdata ned på den enkelte ejendoms niveau, kan vi både finde de bygninger med det største besparelsespotentiale og samtidig nyttiggøre forbrugsdata i forhold til en meget mere effektiv bygningsdrift, forklarer den tidligere direktør i Dansk Byggeri videre.
31 millioner kommunale kvadratmeter
Han ønsker også en modernisering af Energimærkningsordningen, og at Danmark lever op til målene om periodisk energimærkning af større bygninger - også de offentlige bygninger – hvor der er plads til forbedringer.
Eksempelvis er der cirka 31 millioner kvadratmeter kommunale bygninger, og lidt mere end 33 procent af disse bygninger er ikke energimærket, selv om det er krævet.
Og ser man på de bygninger, der ER energimærket, så har 70 procent af de kommunale bygninger et dårligt energimærke (D, E, F eller G):
- Så der er noget at komme efter, bemærker Michael H. Nielsen.
Danmark snyder på vægten
Bygninger i Danmark står for 30 procent af klima- eller CO2 belastningen, og heraf er de 20 procent knyttet til den energi, der benyttes i bygningerne, mens to procent skyldes CO2 i de anvendte byggematerialer samt processerne på byggepladsen, ved nybyg eller renovering:
- Der er ingen tvivl om, at byggepladsens klimabelastning og ressourceforbrug kommer meget mere i fokus i de kommende år - ikke mindst ud fra en erkendelse af at 15 - 20 procent af en bygnings samlede klimabelastning kan henføres til aktiviteterne på byggepladsen. I takt med at vores energiforsyning bliver mere og mere baseret på vedvarende energi, så reduceres bygningers samlede klimabelastning. Vi snyder dog lidt på vægten, idet anvendelse af biomasse i vores energiproduktion ikke tæller med når vi opgør klimabelastningen. Og det er ikke retvisende, mener Michael H. Nielsen
Flere og flere krav
I Danmark introducerer vi klimakrav i bygningsreglementet fra det kommende årsskifte. I første omgang for bygninger større end 1.000 kvadratmeter med et krav om maksimal CO2 belastning på 12 kg/m2.
Det krav skærpes løbende frem mod 2029 og vil forventeligt yderligere omfatte alt nybyggeri fra 2025:
- Der arbejdes i øvrigt med udvikling af klimakrav ved større renoveringer, ligesom genanvendelse og genbrug kommer til at fylde meget mere i byggebranchen. Det er en naturlig følge af, at der kommer meget mere fokus på byggeriets ressourceforbrug i fremtiden. I Danmark er vi storforbruger af ressourcer. Vi bruger i forhold til befolkningens størrelse, hvad der skal fire jordkloder til at gendanne. Og vi har som bekendt blot én jordklode. Derfor skal vi i fremtiden være i stand til at bygge med en klimabelastning på blot 2,5 kg CO2/m2 – eller lavere, slutter Michael H. Nielsen.
