Bynaturen breder sig

Skybrud skaber vandskader, der bedst forebygges ved kontrolleret opsamling, rensning, opbevaring og udledning af overskudsvand

Regnvandet præger bybilledet hver gang himlen ikke bliver hængende og hele byområder søsættes i uønskede vandmasser. Men vandet er livgivende, hvis bare det bliver gemt til bedre brug end ukontrollerede oversvømmelser.

Nye systemer til lagring af regnvand
I de kommende år vil der ske mange ændringer i byplanerne og bylandskaberne, hvor løsninger til afvanding integreres i belægninger og begrønning af torve og pladser, stier og vejstrækninger som en naturlig del af byrummets arkitektoniske udtryk. Landskabsarkitekter tænker nyt og skaber æstetiske løsninger, så byens rum kan tilbyde nye rekreative oplevelser.

Kommunerne skal leve op til krav om, at 30 procent af vandet i de kommende år skal fjernes fra de eksisterende kloaksystemer, som har vist sig utilstrækkelige i kapacitet til de største regnhændelser. Der stilles samtidigt krav om lokal afledning af regnvand, da det oftest er billigere end centralt styrede løsninger.

Overfladevand
Aco Nordic er en virksomhed, der leverer løsninger til afvanding i byerne, hvor man typisk ønsker en håndtering af regnvandet i overfladen. Derved udgår man, at belaste kloaknettet og en besværlig og dyr nedgravning af rør langt under gadeplan.

Når løsninger til afvanding integreres i bybilledet kan de nye anlæg samtidigt kombineres med forskelligt inventar. Ledelinjer til blinde kan f. eks. integreres i de dræn, der leder regnvandet væk fra gaden.

Klimasikring og vandrensning
Mange kommuner ønsker at udnytte regnvandet fra de tiltagende skybrud til at gøre byen grønnere og sikre vandets kvalitet ved at rense det for gadens salt og olie.

Det er afgørende, at vi sikrer vores grundvand. Det kan vi gøre ved at lede regnvand væk fra gader og veje i vandtætte systemer, hvor urenheder udskilles og fjernes, så vandet kan ledes helt rent tilbage til naturen uden utilsigtede udsivninger undervejs.

Aco Nordic samarbejder med en række aktører om at udvikle en ny løsning til klimasikring, hvor regnvandet kan sive gennem fortovsfliserne til et ledelinjesystem, der kan transportere vandet væk. Vandet anvendes til at skabe oaser af bynatur, der løfter den grønne stemning midt i byen. Det er nødvendigt, for forskere forudser, at det kraftige regnvejr vil forekomme oftere i fremtiden.

Se byinventar til LAR her

- eca

18/10 2017