Constructa bag 39 nye almene boliger i Horsens
Projektet er designet med en idé om at skabe balance mellem et nutidigt design og sammenhæng med den omkringliggende arkitektur
(Pressemeddelelse fra Constructa)
Horsens bymidte vil medio 2018 prydes med et nyt boligområde på Rylevej 1-52. Byggeriet er både udviklet, tegnet og projekteret af Constructa A/S.
Boligerne er unikke og nytænkende, men passer også ind og kan rumme alle aldre, og er således ældrevenlige. Byggerierne er præget af store vinduer, der giver god gennemlysning og får bygningerne til at virke åbne og lyse. De vil nemlig være godt oplyste med god udsigt til haven på den anden side af glasset.
De eksisterende bygninger, belægninger, etc. vil blive revet ned til fordel for de nye veje- og parkeringsarealer.
Bygningerne er designet til at være langtidsholdbare – også æstetisk. Boligerne bliver opført som dobbelt- og rækkehuse primo 2017, og forventes færdig medio 2018.
De 39 boliger vil være fordelt ud over 15 2-etagers boliger samt 24 1-etagers boliger. Hvert rækkehus vil have 2-4 boliger med mål på 91 til 107 m2. Det giver et samlet brutto areal på ca. 3.950m2. Alt er opført efter BR 2015, og hver bolig vil opføres med et tilhørende skur ligesom en bygning med viceværtsfaciliteter følger med.
Kort om Constructa
Constructa A/S, der er baseret i Silkeborg men har kontorer i både Jylland og på Sjælland udfører opgaver for offentlige instanser, private personer, foreninger samt organisationer. Arbejdet her er gjort for AAB i Horsens – Arbejdernes Andelsboligforening af 1938.
AAB har siden 1938 arbejdet mod at bekæmpe bolignød for arbejdere og mindrebemidlede i Horsens, og er kendt for at indføre bebordemokrati i sine bebyggelser. Som beboer får man altså medbestemmelse i både budgetmøder, renoveringer, husordensregler og huslejeniveau.
AAB tæller nu 1580 lejligheder med flere som dette på vej. Ingeniøren bag er Rambøll, et konsulentfirma bestående af 13.000 rådgivende ingeniører og andre eksperter.