left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Copenhagen Architecture Festival slår dørene opFestivalen starter torsdag d. 1. oktober og kører frem til og med d. 11. okt.

Copenhagen Architecture Festival slår dørene op

Under temaet ’Velfærdsbyen i forandring’ åbner arkitekturfestivalen dørene for syvende år i træk - et halvt år senere end planlagt

Del artiklen på

Årets tema ’Velfærdsbyen i forandring’ udforskes og udfoldes gennem 100 arkitektur-arrangementer i København, Aarhus og Odense fordelt på film- og debatvisninger, udstillinger, guidede ture, workshops, seminarer, åbent hus mm. Igen i år udgiver festivalen en publikation og bidrager til debatten om den danske byudvikling: The Welfare City in Transition - a compilation of texts and images 1923-2020, der udgives i samarbejde med Arkitektens Forlag.

Med udgangspunkt i 75-året for Anden Verdenskrigs afslutning og den omfattende debat og transformation, som efterkrigstidens velfærdsarkitektur og -by aktuelt står model til, vil festivalen undersøge, hvordan arkitektur, design og byplanlægning har bidraget til velfærdsstatens- og byens opbygning og udvikling. Hvor vi står i dag og hvor vi er på vej hen? Er velfærd blevet til velstand? Og hvad gør klima og pandemier ved fremtidens byer?

- Vi vil ikke bare udfolde temaet som en ukritisk velfærdsfejring og forfaldsfortælling. På ca. 75 år har velfærdsstaten og velfærdsbyen løftet de fleste danskere op af den sociale rangstige og ud af tredje baggård med das, men bagsiden af medaljen viser sig i dag. Vækstparadigmet med dets uendelige ressourceforbrug - inklusive en vældig byggeiver har skabt en altoverskyggende klimakrise, siger festivaldirektør Josephine Michau og fortsætter:

- I 2020 er vi stadig langt fra at nå den intenderede klimaneutralitet for København i 2025, og den ambitiøse klimaplan, som regeringen bl.a. gik til valg på, venter endnu at blive udfoldet. Vi kan lære af fortidens erfaringer, men vejen derhen må være grønnere. Samtidig må by- og boligudviklingen tage hensyn til, at demografien og behovene er anderledes og mere heterogene i dag, hvor selv Dansk Statistik arbejder med 37 forskellige familietyper. Det gode liv må med andre ord skrives i flertal.

Film, guidede ture og spændende besøg
I år byder CAFx på fem undertematikker: ’Byer på bar mark’, ’Myter, marked, mangfoldighed’, ’Kulturarvens - Hvem, Hvad, Hvor’, ’Menneske, natur og det antropocæne’, og ’På Kanten’. Dertil kommer det faste inventar i programmet, nemlig ’Portrætter’. I år har man en åbningsfilm Making a Mountain, som fortæller historien om BIG’s Amager Bakke. Filmen er instrueret af Kaspar Astrup Schröder og Rikke Fokdal Selin.

Desuden kan man komme på mange guidede ture, som altid er meget populære blandt festivalens publikum - i år til bl.a. til bydelene Tingbjerg, Albertslund, Farum Midtpunkt, Jernbanebyen. Sydhavnen, m.fl.

Pedro Costa besøger også festivalen, og det samme gør Anupama Kundoo og Patricio Guzmans nye film The Cordillera of Dreams får Danmarkspremiere på festivalen.

-kj

Læs mere om Byggeri

16/9 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.