Danmark er bagud med energieffektivisering

Energibesparelser er ikke i sig selv nok. Der er også et betydeligt behov for at omlægge varmeforsyningen fra olie og gas fjernvarme og varmepumper

Af Dan Bjerring

Der skal opnås store CO2-reduktioner frem mod ikke bare 2030, men også ide følgende år. Set i det lys bekymrer det tidligere direktør i Dansk Byggeri, nu bestyrelsesmedlem i Ernergiforum Danmark, Michael H. Nielsen, at bygge- og anlægsbranchen er en overset brik i den grønne omstilling - både når det gælder energi- og ressourceforbrug og klimabelastning.

Han henviser til, at danskerne forbruger ressourcer svarende til, hvad der skal fire jordkloder til at forsyne:

- Det siger sig selv, at det ikke kan fortsætte. 40 procent af energien forbruges i bygninger, 40 procent af alt affald kommer fra byggeaktiviteter, og 30 procent af CO2-udledningen kommer fra bygge- og anlægsaktiviteter – 10 procent fra byggeprocessen og de byggematerialer, vi bygger og anlægger med og 20 procent fra den energi, vi forbruger i bygninger, påpeger Michael H. Nielsen.

Der sker for lidt
I de vestlige lande kan 40 procent af CO2-udledningen føres tilbage til bygninger og bygge- anlægsaktiviteter:

- Procentsatserne er stort set identiske med procentsatserne for ti år siden. Det er derfor både bekymrende og uforståeligt, at der ikke politisk tages meget mere konkret fat i de potentialer, som bygge- og anlægssektoren rummer i forhold til den grønne omstilling, siger Michael H. Nielsen.

I forhold til energiforbruget i bygninger er der flere gode grunde til at tage fat:

- Vi har i Danmark vist, at vi kan spare på energien, når det er påkrævet. Det viste vi ikke mindst sidste efterår og vinter, da vi nedsatte forbruget væsentligt på grund af de meget høje energipriser, siger han.

Besparelser er ikke nok
Men rene besparelser er ikke i sig selv nok. Der er også et betydeligt behov for at omlægge varmeforsyningen fra olie og gas fjernvarme og varmepumper:

- Men det er tydeligt, at Danmark er bagud, når det gælder energieffektivisering og energibesparelser. Eksempelvis har vi alt for lille udnyttelse af overskudsvarme fra industrien, ligesom vi glimrer ved ikke at have en samlet plan for energieffektivisering og energibesparelser. Vi halter efter EU’s direktiver i stedet for at gå foran og vise, at vi både kan omstille vores energiforsyning til at være baseret på vedvarende energi samtidig med, at vi reducerer behovet for energi til for eksempel opvarmning, siger Michael H. Nielsen.