Danmark har brug for mere international arbejdskraft
Radikale Venstre mener, at udlændinge, der kommer hertil for at arbejde, er en ressource
Dygtige og hårdtarbejdende internationale arbejdstagere bidrager allerede til forskning, udvikling og produktion i Danmark. På den måde medvirker de til at skabe arbejdspladser til danskerne.
Udlændingene gør Danmark stærkere og rigere og fremover får vi endnu mere brug for deres arbejdskraft.
Dansk erhvervsliv efterspørger allerede mere arbejdskraft, så ordrer, vækst og velstand ikke forsvinder mellem fingrene på vores virksomheder.
Med et jobgarantikort ønsker Radikale Venstre at give vores erhvervsliv de bedst mulige betingelser for at rekruttere international arbejdskraft.
Samtidig vil Radikale Venstre gøre det mere attraktivt at komme til Danmark som international arbejdstager og studerende ved at skabe bedre vilkår for, at de kan etablere sig i Danmark med deres familie.
- eca