Dansk Boligstål udvider i Aalborg
Med leveringen og samlingen af alle beton- og dækelementer til Dansk Boligståls udvidelse i Aalborg, markerer Give Elementer sig atter som en efffektiv leverandør til industrien
Dansk Boligstål udvider deres eksisterende produktionsanlæg i Aalborg med 1.400 kvadratmeter lager og kontorer.
Give Elementer har stået for leveringen og monteringen af præfabrikerede betonelementer til projektet. Hvert element er 7,1 x 2,4 meter, og de 42 centimeter tykke elementer strækker sig således i hele byggeriets højde. For at få en både bestandig og prydelig klimaskærm, består elementerne af beton med norsk marmor.
- Vi har opsat 10 centimeter skillevæge imellem de indre rum, og dækelementer imellem etagerne, fortæller montageleder Dan Brink Kristoffersen fra Give Elementer. Entreprenørvirksomheden Richardt Thomsen står for opførelsen af det nye byggeri.
-cmn