Dansk Byggeri: Gode initiativer fra Venstre vil styrke erhvervslivet- De 17 konkrete forslag i udspillet kan hjælpe virksomhederne med at skaffe de nødvendige medarbejdere, lette administrative byrder og sikre en bæredygtig udvikling, siger Lars Storr-Hansen.

Dansk Byggeri: Gode initiativer fra Venstre vil styrke erhvervslivet

Under overskriften 'pengene skal tjenes, før de kan bruges' har Venstre fremlagt sit erhvervsudspil, der bifaldes af Dansk Byggeri, fordi initiativer er er konkrete og nemme at realisere

Dansk Byggeri har flere gange efterlyst seriøse bud på, hvor pengene til de mange velfærdsløfter, som partierne har strøet om sig med i valgkampen, skal komme fra. Venstres erhvervsudspil giver en række bud på, hvordan virksomhedernes forhold og konkurrenceevne kan forbedres, så de kan skabe vækst og tjene penge til velfærd som bedre børnehaver, pension og infrastruktur, som vi alle nyder godt af.

- Det er der brug for. De 17 konkrete forslag i udspillet kan være med til at hjælpe virksomhederne til at skaffe de nødvendige medarbejdere, lette administrative byrder og finansiering, hjælpe iværksættere i gang og sikre en bæredygtig udvikling, siger Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen.

Lettere af få medarbejdere fra ikke EU-lande
Mangel på kvalificerede medarbejdere med de rigtige uddannelser, som virksomhederne efterspørger, er en stor udfordring på det danske arbejdsmarked. Derfor glæder det Dansk Byggeri, at Venstre lægger op til at sænke beløbsgrænsen og udvide den såkaldte positivliste, så virksomheder i alle brancher får lettere ved at tiltrække kvalificerede medarbejdere fra lande uden for EU.

- Der er behov for kvalificeret arbejdskraft på mange niveauer, både fra udlandet og gennem bedre uddannelser. Derfor er vi enige i, at der behov for at prioritere høj kvalitet i uddannelserne og at tilgodese de uddannelser, som vores virksomheder får brug for i fremtiden. Uden velkvalificerede medarbejdere må vores virksomheder sige nej til ordrer, siger Lars Storr-Hansen.

Ro om familieejede virksomheder
Venstre vil bibeholde bo- og arveafgiften for familieejede virksomheder og samtidig afsætte 300 millioner kr. om året til at sænke eller fjerne skatter og afgifter til gavn for virksomhedernes konkurrenceevne.

- God konkurrenceevne handler ikke kun om puljemidler til projekter. Det er lige så vigtigt at sikre stabilitet og sikre, at virksomhederne kan beholde penge til innovation og udvikling frem for at blive drænet gennem arveafgifter og øgede skatter. En pulje på 300 mio. kr. er en god start til at fjerne stenene på vejen. Men adgangen til finansiering og hele skattestrukturen betyder endnu mere. Derfor er forslagene om et skattestop, om at holde arveafgiften i familievirksomheder på fem procent og at øge aktiesparekontoen rigtig gode, siger Dansk Byggeris adm. direktør.

Bæredygtighed og vækst går hånd i hånd
Dansk Byggeri bakker også op om forslagene om mere forskning i grøn teknologi og flere penge til området.

- Vækst og bæredygtighed er ikke modsætninger men hinandens forudsætninger. Der er en tæt sammenhæng mellem sunde forhold for erhvervslivet og den grønne omstilling. Derfor er det positivt, at Venstre foreslår mere forskning, og at den offentlige sektor gøres til en frontløber ved at inddrage nye og bæredygtige løsninger i sine udbud. Det er bygge- og anlægssektoren parat til, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

-jhn

 

3/6 2019
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger