Dansk Byggeri: Ny tilsynsmetode har for alvor fået gang i bødeblokken
En dårlig vedligeholdt adgangsvej kan føre til påbud for alle virksomhederne på byggepladsen
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Evalueringen af den nye metode for Arbejdstilsynets arbejde, hvor der prioriteres anderledes og uden forvarsel med tilsynsbesøgene på landets byggepladser, er så god, at det forventes, at den bliver permanent.
Både beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og fagbevægelsen er udelt tilfreds med ordningen, og Flemming Hansen, der er arbejdsmiljøkonsulent i 3F’s byggegruppe, siger til Fagbladet, at de uanmeldte tilsyn giver et mere retvisende billede af virkeligheden, end da
Arbejdstilsynet i forvejen fortalte, at de kom på kontrol.
Dengang kunne bygherrer og entreprenører ifølge Flemming Hansen nå at få bragt tingene i orden og fremvise et ’skønmaleri’ af forholdene.
Mange får påbud ved enkelt forseelse
I Dansk Byggeri er arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen også positiv at der tages udgangspunkt i de enkelte byggepladser og alle ansvarlige på byggepladserne. Men hun også peger på, at Arbejdstilsynet bør målrette påbuddene mere end det sker i dag:
- Der er for alvor gang i bødeblokken, hvis det eksempelvis er en dårlig vedligeholdt adgangsvej. Så kommer der nemlig påbud til alle virksomhederne på byggepladsen, ikke kun bygherren og den entreprenør, der egentlig har ansvaret for adgangsvejen. Det kan forklare en del af stigningen, siger hun til BygTek.
Læs også - Skrappere tilsyn på pladsen er en succes
Voldsom stigning
Arbejdstilsynet har evalueret den nye ordning ud fra næsten 500 besøg på byggepladser, og her viste det sig, at næsten halvdelen havde problemer med arbejdsmiljøet.
I første halvår af 2017 fandt Arbejdstilsynet med det ’risikobaserede tilsyn’ kun problemer på 13 procent af virksomhederne. Her blev virksomhederne som hovedregel varslet mindst én måned før, Arbejdstilsynet kom på besøg.
Skaber dialog
Mette Møller Nielsen mener til gengæld, at den nye ordning skaber dialog mellem alle parter på en byggeplads, og at man også går tilbage til bygherrerne:
- Det har Arbejdstilsynet ellers givet slip på gennem et par år. Men bygherrer har et juridisk ansvar i forhold til Arbejdsmiljøloven. Det er begrænset, når det først det er besluttet, hvordan en byggeplads skal se ud, hvad man kan foretage af ændringer, når man står derude. Det er, når man tager de første beslutninger, at der skal styr på arbejdsmiljøet. Derfor mangler vi fortsat, at de projekterende – rådgiverne, arkitekterne og ingeniørerne - også stilles til ansvar for overholdelse af Arbejdsmiljøloven. I dag fører Arbejdstilsynet ikke tilsyn med den del af byggeprocessen. Vi ved fra et forskningsprojekt, at en trediedel af ulykkerne ’designes på tegnebrættet’, forklarer Dansk Byggeris arbejdsmiljøchef.
Byggeriets udfordring
Mette Møller Nielsen understreger, at byggesektoren i en årrække har gjort en stor indsats for at få styr på arbejdsmiljøet:
- Men vi har den udfordring i byggeriet, at der er mange forskellige aktører, som skal samarbejde. Det nye tilsyn tager højde for, at der er mange aktører på en byggeplads og skaber dialog med dem. Det, synes vi, fungerer godt, siger hun.
Trods den store indsats, viser ulykkesstatistikken et stigende antal hændelser, og det har Mette Møller Nielsen og andre i branchen svært ved at forstå:
- Der har været meget fokus på Arbejdsmiljøet. En af teserne omkring stigningen skyldes det stigende antal byggearbejdere fra østlandene med deres sikkerhedskultur.
Dels at man er blevet mere specialiserede og dermed dårligere til at vægte det gode samarbejd. Sidst, men ikke mindst, kan det skyldes, at man er blevet bedre til at anmelde skaderne, slutter Dansk Byggeris arbejdsmiljøchef.
