Dansk-norsk team valgt til nyt sygehus
Ledet af Nordic - Office of Architecture skal Cowi, Aart architects, Norconsult, Bjørbekk Lindheim og Metier OEC opfører det nye Aker sygehus i Oslo
Fem projektgrupper afleverede tilbud på konceptfasen af det nye lokalsygehus ved Aker sygehus i Oslo. Projektgruppen, som trak det længste strå, ledes af Nordic - Office of Architecture med Cowi, Aart architects, Norconsult, Bjørbekk Lindheim og Metier OEC som samarbejdspartnere. Helse Sør-Øst RHF er opdragsgiver.
- Med Aker sygehus åbner vi for nye perspektiver på, hvordan man kan skabe et både empatisk og effektivt sygehusbyggeri. Det gør vi med et stærkt team af samarbejdspartnere, hvor vi sammen trækker på erfaring fra flere af Nordens største sygehusbyggerier. Vi ser derfor frem til at drage vores gode samarbejde med ind i udviklingen af Aker sygehus, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for morgendagens sundhedstilbud - til glæde for Helse Sør-Øst og Oslos mange indbyggere, siger partner og CEO, Torben Skovbjerg Larsen, Aart architects.
Arbejdet med det nye lokalsygehus på Aker vil begynde med et indledende mulighedsstudie af tre alternativer på udbygningsløsninger. Dernæst vil et af alternativerne blive udvalgt og udviklet til et komplet skitseprojekt.
- Aker bliver et meget vigtigt sygehus for mange af Oslos indbyggere. Vi ser frem til at udvikle et brugervenligt, bæredygtigt og effektivt koncept, som gør at Aker bliver et fremtidsrettet sygehus med løsninger som vil leve i mange år. Vi skal bruge det bedste af vores erfaringer fra nogen af landets foregangsprojekter inden for sundheds- og sygehusbyggeri som det nye Østfold sygehus og Stavanger Universitetssygehus for at lykkes, siger leder for division Bygninger, Kristi Engebretsen Larssen, Cowi.
Aker sygehus er en del af Oslo Universitetssygehus HF (OUS). OUS skal udvikles som tre sygehuse med klare samfundsopdrag; et lokalsygehus på Aker, et regionsygehus med lokalsygehusfunktioner på Gaustad og et specialiseret kræftsygehus på Radiumhospitalet.
Projektet vil også have et klart grænsesnit mod storbylegevakta, som parallelt er under planlægning af Nordic og Cowi. I tillæg vil projektet få et klare grænsesnit mod konceptfasen for Gaustad sykehus, som vil pågå parallelt. Projektgruppen vil arbejde fra et fælles projektkontor hos Nordic - Office of Architecture.
-kj