left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Dansk tegnestue færdiggør 31.800 m2 bibliotek i KinaNingbo Nyt Bibliotek er et af Schmidt Hammer Lassens flere nyopførte projekter i Ningbo i Kina. Foto: Adam Mørk.

Dansk tegnestue færdiggør 31.800 m2 bibliotek i Kina

Det nye bibliotek i den kinesiske by Ningbo grænser op til et rekreativt vådområde og er Schmidt Hammer Lassen Architects’ første færdigbyggede biblioteksprojekt i Kina

Del artiklen på

Efter at have åbnet sit kontor i Shanghai for mere end 12 år siden realiserer den danske arkitektvirksomhed Schmidt Hammer Lassen nu sit første biblioteksprojekt i Kina: Det 31.800 m2 store Ningbo Nyt Bibliotek. Biblioteket ligger 200 kilometer syd for Shanghai, lige midt i Ningbo, som er Kinas nye kulturelle hub, og er en vigtig brik i den igangværende udvikling af byen.

Ningbo Bibliotek blev grundlagt i 1927, har regionens største samling af sjældne og historiske bøger og tiltrækker dagligt 3-4000 besøgende. Med det nye biblioteks åbne og tilgængelige design er målet at fordoble antallet af besøgende og blive lokalsamfundets kulturelle hjerte.

- Vi kom første gang til Ningbo for syv år siden, da East New Town-kvarteret langsomt begyndte at udvikle sig på ny, siger Chris Hardie, der er partner og design director hos Schmidt Hammer Lassen.

- At se biblioteket færdigbygget og som en del af både det nye, rekreative vådområde og den lokale kulturs struktur var en stor milepæl for vores hold.

Ønskede en enkel bygning til to mio. bøger
Bygningen er organiseret omkring et 8000 m2 stort indendørs torv i stueetagen, der indeholder de mest populære biblioteksfunktioner og bogsamlinger og inkluderer lobby, læseservices, børnebibliotek, 24-timers åbent bibliotek, bibliotek for svagtseende, to forelæsningssale, en cafe og husets store læsesal. Torvet er visuelt åbent til alle sider og skaber forbindelse til en offentlig plads samt en anlagt park og sø udenfor.

- Vi ønskede at skabe en enkel bygning i Ningbo, siger Chris Hardie.

- Det forrige bibliotek var ret labyrintisk, så Ningbo Nyt Bibliotek har en tilsigtet rumlig klarhed.

I midten af biblioteket er det centrale atrium, der forbinder alle fem etager via et lodret snit gennem bygningen. Det rummelige 28 meter høje rum forbinder torvet i stueetagen med en række mere støjsvage forskningsrum og de historiske samlinger ovenpå. Brugen af naturligt dagslys i alle indendørsrum optimeres ved hjælp af bygningens placering ift. verdenshjørnerne, mens naturlig ventilation opnås via det centrale atrium.

Et uforstyrret landskab til selvfordybelse
Bibliotekets rumlige, arkitektoniske koncept skaber en stærk identitet i hjertet af bygningen. Vejen hen til hovedindgangen over vådområdet tager brugeren med på en rejse af eskapisme og fordybelse, hvor broer, gangstier, vand og natur smelter sammen i ét skulpturelt landskab. En karakteristisk og åben facade byder de besøgende velkommen, mens glimtende refleksioner danser på søen.

Det uforstyrrede landskab, som omgiver biblioteket, rummer haver, hvor damme skaber bosteder for vandplanter og dyr, og hvor himlen reflekteres på overfladen. Landskabet fungerer som et rekreativt sted for meditation og fordybelse, hvor mennesker kan koble af fra deres travle hverdag og nyde ro og afslapning.

Ningbo Nyt Bibliotek er et af Schmidt Hammer Lassens flere nyopførte projekter i Ningbo i Kina. Arkitektvirksomheden har for nylig færdiggjort det nye hovedkontor for Ningbo Daily Newspaper Group samt kulturhuset Ningbo Home of Staff.

-kj

Læs mere om Byggeri

15/5 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.