Danske Byggecentre bakker op om regeringens forslag Adm. Direktør i Danske Byggecentre, Palle Thomsen.

Danske Byggecentre bakker op om regeringens forslag

Hos Danske Byggecentre er man godt tilfreds med regeringens forslag, som man mener sender et klart signal til byggebranchen og håndværkerne om, at regeringen forsat vil støtte erhvervet i en svær tid

Finansminister Nicolai Wammen har på et pressemøde om den økonomiske situation forslået at hæve håndværkerfradraget for at sætte gang i økonomien.


Regeringen vil midlertidigt hæve fradraget for serviceydelser fra 6400 til 25.000 kr., mens fradraget for håndværkerydelser ifm. grønne investeringer i hjemmet hæves fra 12.800 til 25.000 kr.


I Danske Byggecentre bakker man op om forslaget og anerkender den rettidige omhu fra finansministerens side:


- Jeg er godt tilfreds med regeringens forslag. Det sender et klart signal til byggebranchen og håndværkerne om, at regeringen forsat vil støtte erhvervet i denne svære tid. Samtidig giver forslaget de danske familier et øget økonomisk incitament til at energirenovere deres huse, og det er vigtigt, hvis vi skal med på den grønne omstilling.


Dog tilføjer han:


- Jeg havde gerne set, at regeringen havde åbnet op for at bruge flere års fradrag på én gang, og at håndværkerfradraget også dækkede byggematerialer, siger adm. direktør Palle Thomsen.


-kj

10/11 2020