Danske Byggecentre vil gøre det lettere at energirenovereEnergistyrelsen og Danske Byggecentre indgår samarbejde for at hjælpe boligejere og håndværkere med de mest energieffektive løsninger, når de står ude i byggecentrene

Danske Byggecentre vil gøre det lettere at energirenovere

Energistyrelsen og Brancheforeningen Danske Byggecentre vil give ansatte i byggecentrene øget viden om BedreBolig og energirenovering - til glæde for både håndværkere og boligejere

Energistyrelsen og Danske Byggecentre har netop indgået en aftale om et BedreBolig-partnerskab og udviklet et undervisningsprogram, som klæder medarbejderne i byggecentrene endnu bedre på ift. energirenovering af boligen. Undervisningen er udviklet af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger.

BedreBolig-partnerskabet skal være med til at sætte fokus på energirenovering og udbygge boligejernes kendskab til BedreBolig, samtidig med at byggecentrenes kompetencer øges og den i forvejen store viden om energirenovering udbygges.

- Der er et rigtig stort og vigtigt potentiale i energirenovering, så vi er enormt glade for at kunne tilbyde vores medlemmer det her partnerskab. Vores medlemmer skal ikke være BedreBolig-rådgivere, men de skal have viden om ordningen og være bindeled mellem boligejerne og rådgiverne - og på den måde bidrage til, at kunderne nemmere kommer i gang med deres renoveringsprojekter, siger Palle Thomsen, adm. direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre.

Energistyrelsen: Byggecentrene er et godt mødested
Hos Energistyrelsen er man også glad for samarbejdet, fordi det er en mulighed for at øge boligejernes kendskab til BedreBolig og fordelene ved energirenovering.

- Vi er rigtig glade for det her samarbejde. Byggecentrene er et stort mødested for både gør-det-selv folk og håndværkere, og derfor er det vigtigt, at medarbejderne har opdateret viden om energiløsninger og kendskab til en central ordning som BedreBolig. Vores håb er, at byggecentrenes interesse i energirenovering vil motivere både håndværkerne og boligejere til at se de mange fordele ved energirenovering, siger kontorchef Henrik Andersen fra Energistyrelsen.

Ansatte bliver undervist
For at et byggecenter kan blive BedreBolig-partner, skal mindst en medarbejder i butikken have deltaget i det nye uddannelsesforløb, som Videncenter for Energibesparelser i Bygninger har udviklet. Undervisningen er tilrettelagt som et e-læringsforløb med 12 moduler og en afsluttende prøve.

- Vi har tidligere entreret med videncentret om at udvikle undervisningsmateriale, og det var en kæmpe succes. Det var det, fordi videncentret har en fantastisk stor viden om energirenovering, men også fordi de evner at formidle den viden på en meget pragmatisk måde, der er relevant for vores medlemmer, siger Palle Thomsen.

-jhn

12/1 2016
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv