Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Davidsens Tømmerhandel køber Optimera Optimera skal være med til at løfte Davidsen ud i hele Danmark de kommende år, lyder det fra adm. direktør i Davidsens Tømmerhandel, Henrik Clausen.

Davidsens Tømmerhandel køber Optimera

I en af de største handler på det danske byggevaremarked til dato, er det aftalt, at familieejede Davidsens Tømmerhandel køber konkurrenten Optimera ud af Saint-Gobain Distribution Denmark

Del artiklen på

Med et af de største opkøb i mange år herhjemme overtager sønderjyske Davidsens Tømmerhandel alle 17 byggecentrene i Optimera-kæden fra Saint-Gobain Distribution Denmark. Handlen øger med et slag Davidsens netværk af professionelle byggecentre til cirka det dobbelte og betyder samtidig, at den familieejede virksomhed rykker stærkt ind i København, Aarhus og Aalborg.

- Optimera har nogle rigtig stærke kompetencer overfor særligt den professionelle del af markedet. Og så har de yderst godt fat i dele af landet, hvor vi rigtig gerne vil stå stærkere. Vi køber en virksomhed i vækst og en virksomhed med dygtige medarbejdere, som skal være med til at løfte Davidsen ud i hele Danmark de kommende år. Vi ser nogle oplagte synergier, som danner grobund for, at vi kan folde vores service og velafprøvede prismodel ud til håndværkere og entreprenører i hele landet, siger Henrik Clausen, adm. direktør i Davidsen.

Tredjestørst i Danmark
Opkøbet betyder, at Davidsen overtager alle Optimeras lokationer og medarbejdere i Danmark og Grønland. Herunder store bygge- og logistikcentre i og omkring København, Aarhus og Aalborg. Dermed springer Davidsen frem som den tredjestørste spiller på markedet med en omsætning på over 2,5 mia. kr. årligt og mere end 1000 ansatte.

- For Optimera kommer en ny ejer med langt større synergier, end vi kunne opnå i forhold til vores øvrige forretningsområder. Vores strategi for Optimera fra 2017 med en omlægning af distributionen og et forstærket fokus på salg til lokale håndværkere, har været en stor succes. Kæden oplever vækst og fremgang på flere områder, så det glæder os at aflevere en sund virksomhed med gode medarbejdere og et stort potentiale på det danske marked, siger Peter Møller, adm. direktør i Saint-Gobain Distribution Denmark.

I henhold til aftalen offentliggør parterne ikke finansielle detaljer i handlen. Handlen forventes godkendt af konkurrencemyndighederne i efteråret 2019.

Om Davidsens Tømmerhandel
Davidsen er en 100 % familieejet handelsvirksomhed inden for trælast og byggemarked. Selskabet har i dag 13 afdelinger i Sønderjylland, trekantsområdet, Aarhus, Odense og en på Sjælland. Davidsen har i 75 år været samarbejdspartner for både professionelle håndværkere og private kunder. Davidsen omsætter årligt for 1,85 mia. kr. og har ca. 700 medarbejdere.

Om Optimera
Optimera består af 17 trælasthandler og byggecentre fordelt rundt omkring i Danmark og på Grønland samt 8 distributionscentre. Byggevarekæden er en del af Saint-Gobain Distribution Denmark, der varetager alle centrale funktioner for virksomhedens brands; Brødrene Dahl, Optimera, Øland, Protræ og Zupply. Koncernen beskæftiger 1350 medarbejdere og omsætter årligt for 4,8 mia. kr. i Danmark, Grønland og Island.

-los


Læs mere om Byggeri

19/6 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder